Krebinetter med grønt, kartofler og smørsauce

Krebinetter med grønt, kartofler og smørsauce

Denne opskrift på klassiske krebinetter med grønt, kartofler og smørsauce er et kæmpe hit herhjemme. Det er ikke noget jeg laver ofte, men det falder i virkelig god jord når det sker. Indimellem får jeg sådan en lyst til at lave helt klassiske retter og lidt mere gammeldags mad end jeg plejer, lidt mere sovs og kartofler. Men jeg kan ikke helt lade være med at lade det grønne komme i fokus. Måske det er mere moderne mormormad og så smager det helt fantastisk. 

Jeg er fra Sjælland – og i hos mg hedder det krebinetter og ikke karbonader, men i bund og grund er det vel det samme 🙂

Jeg bruger hakket okse/grisekød (altid økologisk), men det kan sagtens laves udelukkende på hakket grisekød. Husk at fedtprocenten gerne må være på 18%, ellers bliver krebinetterne noget tørre.

Som tilbehør laver jeg ofte noget grønt. Det kunne sagtens være som denne opskrift med broccoli og grønkål. Både dampet broccoli og stegt grønkål passer rigtig godt sammen med krebinetter, synes jeg. Jeg er vild med at stege grønkål i lidt olie på en pande – det er helt utroligt hvor godt det smager, bare drys med lidt salt og intet andet. Grønkål er fantastisk! Det er fyldt med så mange gode sager, blandt andet kostfibre, A-vitamin, folat, kalium, magnesium og sammen med broccoli får du lidt af en vitaminbombe.

Det er ikke mange mormor-opskrifter jeg har herinde på bloggen. Det må jeg se at få lavet om på! Men hvis du elsker en god sovs og lækkert mørt kød, så prøv endelig min opskrift på svinekæber her:  Hvidvinsbraiserede svinekæber med kartoffel-sellerimos

Krebinetter med grønt, kartofler og smørsauce

11 september, 2022
: 4
: 10 min
: 20 min
: 30 min

Af:

Ingredienser
  • 400 g hakket okse/grisekød 18% (gerne økologisk)
  • 1 æg
  • 1 dl hvedemel
  • 1 dl panko rasp
  • Salt og peber
  • 650 g kartofler
  • 400 g broccoli
  • 200 g grønkål
  • 1 spsk. olivenolie
  • Salt
  • 125 g smør (saltet)
Fremgangsmåde
  • Step 1 Del kødet til 4 mindre runde kugler. Form dem til krebinetter, de må gerne være til den tykke side.
  • Step 2 Slå ægget ud i en dyb tallerken og pisk det
  • Step 3 Kom mel i en dyb tallerken
  • Step 4 Kom panko rasp i en dyb tallerken
  • Step 5 Bland sat og peber med panko rasp
  • Step 6 Vend krebinetterne, først i mel, herefter i æggemassen og til sidst i panko rasp.
  • Step 7 Steg dem på en varm pande i ca. 5 minutter på hver side, lad dem få en god stegeskorpe før du vender.
  • Step 8 Skyl kartoflerne (skræl dem hvis det er nødvendigt)
  • Step 9 Kog dem i saltet vand, se hvad der anbefales af kogetid til de kartofler du har købt (det kan være meget forskelligt)
  • Step 10 Smelt smørret ved svag varme i en lille kasserolle
  • Step 11 Når smørret er smeltet, tag gryden af og lad den hvile et par minutter
  • Step 12 En hvid væske vil samle sig i bunden
  • Step 13 Hæld det klare smør over i en saucekande MEN!
  • Step 14 Vær OBS på, at vallen (det hvide) ikke kommer med
  • Step 15 Fyld en gryde med 10 cm vand og 2 tsk. salt, bring vandet i kog
  • Step 16 Skær broccolien i mindre buketter og kom dem i det kogende vand, læg låg på gryden
  • Step 17 Og damp broccolien i ca. 2 minutter.
  • Step 18 Kom den skyllede og hakkede grønkål på en varm pande med olivenolie og steg det i 2-3 minutter.
  • Step 19 Server krebinetterne med kartofler, smørsauce, stegt grønkål og de dampede broccoli.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *