Opskrift på portionsanrettet gammeldags æblekage. Jeg er vild med at servere portionsanrettet desserter, jeg synes det ser indbydende og lækkert ud – og så er det en rigtig god måde, at hjælpe sig selv til ikke at spise for store portioner.
Portionsanrettet gammeldags æblekage er en skøn dessert og det er faktisk rigtig nemt at lave en hjemmelavet æblegrød. Er der æblegrød i overskud, kan du fryse det ned i små portioner. Det er super lækkert at bruge som topping på morgenmad, for eksempel ovenpå havregrød eller yoghurt. Jeg fryser altid æblegrød ned i fryseposer, det fylder nemlig ikke så meget i fryseren. Lad dem tø op i en skål på køkkenbordet i et døgns tid.
Lidt om æbler til grød
Der er stor forskel på de forskellige æblesorter og hvor søde/syrlige de er i smagen. Derfor er mængden af sukker kun vejledende. Det kan være du skal bruge mere (eller mindre) Kom 2/3 af sukkeret i og smag derefter grøden til undervejs – er en for syrlig, så kom mere sukker i. personligt er jeg ikke til en alt for sød æblegrød og slet ikke når der også skal æblekagerasp på, men det er jo en smagssag. Jeg bruger en ægte vaniljestang i min æblegrød det synes jeg giver den bedste smag. Du kan også bruge vanijesukker.
Gammeldagsæblekage er nostalgi for mig. Jeg husker det som den eneste dessert min farmor lavede når vi kom på besøg. Dengang blev den altid serveret i én stor glasskål.
En anden skøn portionsanrettet dessert er min yndlings rabarberdessert, se den her: Rabarber dessert
Og min bedste opskrift på æblecrumble får du her: Æblecrumble med kanel
Portionsanrettet gammeldags æblekage
Ingredienser
Fremgangsmåde