Denne opskrift på rocky road med mælkechokolade, dumle og skumfiduser er den mest børnevenlige version af en rocky road, som jeg kan finde på.
Rocky road er egentlig blot slik, nødder, kiks (eller hvad man nu ønsker) i mindre stykker overhældt med chokolade efter eget ønske – sat på køl og herefter skåret i mindre stykker. En slags konfekt som kan spises hele året 🙂
Det smager fuldstændig fantastisk.
Den perfekte aktivitet med børnene i køkkenet
Dem af jer som har børn eller børnebørn kan måske nikke genkendende til, at børnene hurtigt mister interessen når de hjælper til i køkkenet? Det kommer ikke til at ske når I laver rocky road! Det er nemlig hurtigt overstået. Det kræver blot at vente indtil chokoladen er smeltet – og imens kan barnet, børnene eller de voksne skære dumle karameller over, knække kiksene i stykker og gøre en form klar med bagepapir. Det er altså utrolig simpelt og nemt. Ventetiden på ca. 2 timer i køleskabet er det hele værd.
Rocky road kan varieres i det uendelige! Det er absolut kun din fantasi der sætter grænserne for hvilke ingredienser du vil bruge. Denne udgave af rocky road med mælkechokolade, dumle og skumfiduser kan sagtens forvandles til en voksen udgave på mørk chokolade måske med nødder og hvad man ellers kan lide.
Denne portion lavede vi fredag eftermiddag og den var klar til servering to timer senere.
En anden opskrift på sødt som også med fordel kan laves med børn i køkkenet, er denne Kanelsneglekage
Rocky road med mælkechokolade, dumle og skumfiduser
Ingredienser
Fremgangsmåde