Dadelkugler med quinoa

Dadelkugler med quinoa

Min opskrift på dadelkugler med quinoa er virkelig skøn. Dadler har en intens og sød smag og så indeholder dadler faktisk også en masse kostfibre. Derfor er dadelkugler et fantastisk alternativ eller supplement til julens søde sager. Mine dadelkugler har en let blød konsistens og så smager de sødt og lækkert (næsten ligesom slik) – også selvom der ikke er tilsat sukker i.

I denne opskrift har jeg tilsat 1 dl kogt quinoa (se længere ned hvordan du koger quinoa). Quinoa, i dadelkugler, kan man det? JA, det kan man godt 🙂

For det første, så smager quinoa ikke af særlig meget i sig selv. For det andet, så giver quinoaen fylde til de lækre og søde dadelkugler og for det tredje, så er quinoa rig på protein og kostfibre. Altså, er disse dadelkugler perfekte til at stille den lille sult eller trangen til søde sager  og fordi smagen er så intens, behøver du blot at spise et par stykker. 

Det er super nemt at lave dadelkugler. Jeg blander først alle ingredienserne i en skål og herefter kommer jeg det hele i en blender. Alt afhængig af din blender (eller foodprocessor), kan det være du skal røre lidt i det undervejs. Jeg bruger kun juicy dadler, dem der er helt bløde og fås i en papæske i supermarkederne. Husk dog at fjerne stenene.

Jeg har ikke brugt hindbærpuler før. Jeg fandt det i min lokale helsekost. Men se lige hvor pænt det er, det er bestemt ikke sidste gang jeg laver noget med det.

Hvis du er vild med dadler ligesom jeg, kan du også prøve min opskrift på Dadelkage.

Dadler er også lækre at bruge i smoothies eller Greenie.

Kogning af quinoa:

1 del quinoa til 2 dele vand. Giv det et opkog og skru herefter ned, lad det simre i ca. 10 minutter eller indtil det meste af vandet er væk. Læg låg på gryden og sluk. Lad dem trække under låg i 10-15 minutter.

Jeg bruger ofte quinoa i min madlavning. Vil du læse mere om quinoa og dets fantastiske egenskaber, så læs endelig disse opskrifter: 

Quinoasalat

Lun quinoasalat med peberfrugt og squash

Dadelkugler med quinoa

16 december, 2021
: Ca. 18 stk.
: 15 min
: 15 min
: 30 min

Af:

Ingredienser
  • 20 friske juicy dadler (med sten)
  • 1 dl kogt quinoa
  • 75 g mandler
  • 2 spsk. kakaopulver
  • En knivspids (ægte) vaniljepulver
  • Til pynt: Kakaopulver, kokosmel og hindbærpulver
Fremgangsmåde
  • Step 1 Skær dadlerne over og fjern stenen
  • Step 2 Kom dem i en skål
  • Step 3 Kom mandlerne i en minihakker (eller foodprocessor)
  • Step 4 Og hak dem helt fint (næsten til mel) hæld de fint hakkede
  • Step 5 I skålen med dadler
  • Step 6 Tilsæt kogt quinoa, vand, kakao og vanilje
  • Step 7 Brug en ske og bland det hele rundt.
  • Step 8 Kom hele massen i en blender
  • Step 9 Blend indtil det hele er blandet helt fint
  • Step 10 Brug evt. en ske og rør et par gange hvis blenderen ikke får fat
  • Step 11 Kom dadelmassen i en skål og stil den i køleskabet i minimum ½ time
  • Step 12 Hæld kokosmel, kakaopulver og hindbærpulver
  • Step 13 På hver deres tallerken/skærebræt
  • Step 14 Tag dadelmassen ud fra køleskabet
  • Step 15 Brug en teske og form små dadelkugler
  • Step 16 Tril dem i hhv. kokosmel, hindbærpulver og kakaopulver
  • Step 17 Opbevar dadelkuglerne i køleskabet i 4-6 dage, eller kom dem i fryseren og tø dem op når de skal spises.


Relaterede Indlæg

Quinoasalat

Quinoasalat

Denne fyldige quinoasalat blev en slags tøm køleskabet salat. Selvom der ikke er kød i er den utroligt mættende grundet quinoa som blandt andet er spækket med proteiner.  Jeg er vild med at bage grøntsager/rodfrugter, tilsætte olie, hvidløg og krydderier, så giver det en virkelig […]

Quinoadeller med feta

Quinoadeller med feta

Disse quinoadeller med feta er resultatet af en rest quinoa jeg havde tilovers. Jeg har simpelthen så mange ideer til vegetariske frikadeller i øjeblikket, se for eksempel min opskrift på Broccolideller med quinoa, de er også rigtig skønne og et godt alternativ når menuen skal være […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *