Lun quinoasalat med peberfrugt og squash

Lun quinoasalat med peberfrugt og squash

Min opskrift på lun quinoasalat med peberfrugt og squash er helt perfekt som tilbehør til aftensmaden, eller for eksempel som en måltidssalat til frokost. Jeg spiser ofte en salat af denne slags med et stegt kyllingebryst eller lår til. Men det kunne også være et stykke lækkert kød eller fisk.

Du kan altid tilsætte friske hakkede krydderurter for mere smag, det kunne være persille, basilikum eller mynte. Jeg laver ofte en helt plain dressing til, et kunne være denne: Den lækreste cremefraiche dressing

Dansk quinoa

Dem som kender mig ved, at jeg er vild med quinoa. Quinoa er noget jeg bruger ofte i min madlavning, enten i salater som denne opskrift på lun quinoasalat med peberfrugt og squash, eller som tilbehør i stedet for ris eller pasta. Jeg bruger ofte også quinoa som base i vegetariske frikadeller. Det kan du se og læse meget mere om i disse opskrifter: 

Quinoadeller med feta

Broccolideller med quinoa

Quinoa er i øvrigt glutenfrit og har et højt proteinindhold, ja faktisk indeholder quinoa alle de 9 essentielle aminosyrer, som vores krop ikke selv kan danne. Det høje proteinindhold samt mængden af kostfibre gør, at de små quinoafrø mætter utrolig godt. Vil du læse lidt mere om de ernæringsmæssige egenskaber quinoa har, så læs dette blogindlæg Quinoasalat .

Det følgende afsnit indeholder reklame for www.nordicquinoa.dk

I denne opskrift har jeg brugt quinoa frø fra Nordic Quinoa. Nordic Quinoa er en dansk virksomhed og alle produkterne fra Nordic Quinoa er dansk produceret og økologiske. Quinoaen i produkterne fra er dyrket på Fyn og så er det fri for saponin (et bittersmagende stof), som blandt andet betyder, at du ikke behøver at skylle quinoaen før brug. Hvilket er virkelig rart, da det godt kan være svært at hælde vandet fra – uden alt for mange frø ryger med ud i vasken! 

Quinoa er i øvrigt virkelig nemt at tilberede. Brug 1 del quinoa og 2 dele vand og et nip salt. Kog det op og skru så ned for varmen. Lad det simre i 10 minutter og herefter skal det trække med låg i ca. 10 minutter.

Lun quinoasalat med peberfrugt og squash

12 august, 2021
: 4
: 10 min
: 20 min
: 30 min

Af:

Ingredienser
  • 2 dl quinoa
  • 4 dl vand
  • ½ tsk. salt
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 squash
  • 4 spsk. Olivenolie
  • En knivspids hvidløgspulver
  • Salt og peber
  • 100 g rucolasalat
  • 100 g sorte oliven
Fremgangsmåde
  • Step 1 Quinoa frøene koges op i en gryde med låg
  • Step 2 Når det koger, skru ned til svag varme i ca. 10 minutter
  • Step 3 Lad den kogte quinoa hvile i 10 minutter i gryden med låg
  • Step 4 Skyl peberfrugterne og skær dem i stave
  • Step 5 Skyl squash og skær den i skiver eller tern
  • Step 6 Steg peberfrugt og squash på en varm pande i olivenolie
  • Step 7 Lad dem stege til de bliver let gyldne, tilsæt hvidløgspulver og
  • Step 8 Salt og peber
  • Step 9 Skyl rucolasalaten og anret den på et fad
  • Step 10 Hæld den kogte quinoa oven på rucolasalaten
  • Step 11 Kom de stegte peberfrugter på sammen med oliven.


Relaterede Indlæg

Sunde bananpandekager

Sunde bananpandekager

Disse nemme og super lækre og sunde bananpandekager smager helt fantastisk.   Der er kun 4 ingredienser i og det tager ikke mere end 20 min. fra du tager ingredienserne frem til pandekagerne er helt færdige. Mine sunde bananpandekager er helt uden mel, uden sukker, […]

Quinoasalat

Quinoasalat

Denne fyldige quinoasalat blev en slags tøm køleskabet salat. Selvom der ikke er kød i er den utroligt mættende grundet quinoa som blandt andet er spækket med proteiner.  Jeg er vild med at bage grøntsager/rodfrugter, tilsætte olie, hvidløg og krydderier, så giver det en virkelig […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *