Broccolideller med quinoa

Broccolideller med quinoa

Disse lækre vegetariske broccolideller med quinoa er små grønne vitamin- og proteinbomber!

Som så mange andre, har jeg også mere tid end normalt herhjemme i disse coronadage. Og nu hvor alle aftaler selvfølgelig er aflyst, ja så giver det mig lidt ekstra tid til at eksperimentere i mit køkken og udvikle nye opskrifter. Jeg har en plan om at lave mad af de råvarer jeg har, og kun købe det absolut allermest nødvendige. I dag er det blevet til de her broccolideller med quinoa.  

Jeg har blandt andet brugt ½ broccolihoved og ½ dl tørret quinoa (OBS: 2 dl når det er kogt). Jeg bruger altid HELE broccolien, altså også stokken. Faktisk findes de fleste vitaminer i selve stokken. Smags-mæssigt er stokken mere mild end broccolibuketterne, så hvis man har det svært med broccoli kan man jo starte med stokken 🙂

Broccoli er især rig på A-vitamin, K-vitamin, folat, C-vitamin, betacaroten og kalium.

Hvis du vil læse lidt mere om quinoa, så se mit indlæg her: Quinoasalat

Når du skal stege frikadellerne, så vær opmærksom på at “farsen” ikke er så sammenhængende. Tag en ske og form i hånden og så skal der mere fedtstof på panden end du normalt ville bruge.

Varm panden godt op, og lad være med at vende frikadellerne mere end én gang. De skal have en stegeskorpe før du vender, ellers går de i stykker.

Dellerne kan fryses og gemmes til madpakken, eller til en dag du ikke orker at lave mad 🙂

Broccolideller med quinoa

14 marts, 2020
: 15 stk.
: 10 min
: 20 min
: 40 min

Af:

Ingredienser
  • ½ broccolihoved 350 g
  • 2 dl kogt lys quinoa
  • 1 stort løg
  • 2 æg
  • 3 spsk. havregryn (grovvalsede)
  • 3 spsk. kartoffelmel
  • 1 tsk. salt
  • Lidt peber og hvidløgspulver
Fremgangsmåde
  • Step 1 Skær stokken af broccolien og skræl det yderste af med en kniv
  • Step 2 Skær hele broccolien i mindre stykker og hak i en minihakker – måske ad to omgange
  • Step 3 Pil løg og skær i store tern og hak det i minihakkeren
  • Step 4 Kom løg og broccoli i en skål
  • Step 5 Tilsæt æg, salt, peber, hvidløgspulver, havregryn og kartoffelmel
  • Step 6 Lad ”farsen” stå og hvile i mindst en halv time
  • Step 7 Steg frikadellerne ad to omgange på en pande med olie og smør
  • Step 8 Kom dellerne på en bageplade og efterbag i ovnen i 10 min. på 180 grader.


Relaterede Indlæg

Klassisk hummus

Klassisk hummus

Hummus kan varieres på rigtig mange måder, den helt klassiske hummus er dog ofte den jeg ender ud i. Jeg bruger altid lidt vand i min hummus. Det gør jeg for at den får en mere cremet konsistens – og så undgår jeg at skulle […]

Quinoasalat

Quinoasalat

Denne fyldige quinoasalat blev en slags tøm køleskabet salat. Selvom der ikke er kød i er den utroligt mættende grundet quinoa som blandt andet er spækket med proteiner.  Jeg er vild med at bage grøntsager/rodfrugter, tilsætte olie, hvidløg og krydderier, så giver det en virkelig […]



1 thought on “Broccolideller med quinoa”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *