Granola med tahin

Granola med tahin

Denne opskrift på granola med tahin er helt fantastisk. Den er knasende sprød og med masser af smag. Jeg søder granolaen med en lille smule honning, men ellers er der hverken fedtstof eller sukker i.

Tahin er lavet af sesamfrø og har den skønneste dybe og lidt salte smag. Når den blandes med kanel og honning kommer der en sødme som går virkelig godt sammen med nødder og frø. Jeg bruger oftest mandler i min granola, men hasselnødder kan også sagtens bruges.

Jeg køber aldrig mysli eller granola – jeg laver det altid selv. Det er meget billigere, smager langt bedre og så ved jeg præcist hvad der er i. jeg har efterhånden fået samlet en del opskrifter på forskellige varianter og jeg skifter imellem dem.

Granola med tahin

7 juni, 2026
: 1 portion
: 5 min
: 25 min
: 30 min

Af:

Ingredienser
  • 3 dl grovvalsede havregryn
  • 2 dl mandler
  • 2 dl græskarkerner
  • 2 dl solsikkekerner
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl kokosmel
  • 1 spsk. honning
  • 1 spsk. tahin
  • 1 dl vand
  • 1 spsk. kanel
Fremgangsmåde
  • Step 1 Hak mandlerne groft
  • Step 2 Kom havregryn, mandler, frø og kokosmel i en skål og bland det godt sammen
  • Step 3 Kom vand, honning, tahin og kanel i en lille skål og rør det sammen indtil det ikke klumper
  • Step 4 Hæld nu tahin/honning blandingen i skålen med havregryn og frø og bland det godt sammen
  • Step 5 Hæld det på en bageplade belagt med bagepapir og bag de i en varm ovn på 160 grader varmluft i ca. 25 minutter. For hvert 7. minut kig til granolaen og rør i den, så det ikke brænder på. Granolaen skal have godt med farve uden at blive brændt.
  • Step 6 Lad granolaen køle af på køkkenbordet og hæld den herefter på et patentglas.
  • Step 7 Den kan holde sig længe.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *