Mine pizzamuffins med pesto er lavet på en fuldkornsdej og disse er med skinke og ost. Den røde pesto var et forsøg på at bruge noget andet end den klassiske tomatsauce – og jeg må bare sige, at det fungerer virkelig godt 🙂
De her lækre pizzamuffins er bløde indeni, har en let skorpe uden at være hårde eller tørre. Ønsker man dem mere snaskede kan man blot tilsætte mere ost og mere pesto.
Bagning af pizzamuffins
Pizzamuffins med pesto er nemme at lave, de bliver dog bedst hvis de får lov til at hæve i nok tid. Først skal dejen hæve en time – og når du har fyldt dine muffinforme, så skal de hæve yderligere ½ time. Fyldet kan varieres og skinke kan byttes ud med for eksempel chorizo, kyllingestrimler eller andet.
Jeg bager mine muffins i en muffin-bradepande. Jeg pensler den godt med olie inden jeg kommer dejen i, så hænger de ikke fast. Jeg kan også anbefale at bruge silikone muffin-forme og stille dem ned i selve muffin-bradepanden.
Jeg bruger pizzamuffins med pesto som en lille snack til madpakken eller som eftermiddagssnack eller til at tage med når vi er på tur. Pizzamuffins er ikke et måltid, men et supplement til blandt andet rugbrødsmadderne i min søns madpakke.
Pizzamuffins med pesto egner sig i den grad til at fryse ned. De bliver bedst når de lige får nogle sekunder i mikroovnen eller 3 minutter i en alm. varm ovn.
De lækre pizzamuffins kan opbevares i en frysepose, men jeg vil klart anbefale at fryse dem ned og tage dem op lidt ad gangen, som de nu skal spises.
Pizzamuffins med pesto
Ingredienser
Fremgangsmåde
1 thoughts on “Pizzamuffins med pesto”