Rabarber dessert

Rabarber dessert

Denne skønne rabarber dessert er en af mine yndlings sommer desserter. Den er virkelig simpel og minder mest om en trifli, bare uden vaniljecreme.

I mit indlæg om Rabarberkompot med vanilje, beskrev jeg, at jeg indimellem laver en dobbelt portion rabarberkompot og fryser det ned i mindre portioner. På den måde har jeg altid alle ingredienserne til en virkelig nem og hurtig rabarber dessert.

Rabarberkompot

Den søde og lidt syrlige rabarberkompot med ægte vanilje er sammen med de søde, knasende markroner og den fede flødeskum den perfekte smagskombination, hvis du spørger mig.

Jeg er ret vild med portionsanrettede små desserter. Denne rabarber dessert er så fin og indbydende i de små glas. Du kan bruge lige hvad du har. Personligt er jeg ret vild med disse glas fra Lykkeberg 1899 (reklame, da jeg har modtaget dem i gave), hvor der har været smørbart fiskepålæg i – de har den helt perfekte størrelse og desserten er hverken for lille eller for stor efter min mening.  

Står du og skal have gæster i weekenden, så skal kan jeg bestemt anbefale denne nemme drøm af en dessert. Det tager ikke mere end 20 minutter at lave min Rabarberkompot med vanilje, herefter kan du lade den køle af. Pisk fløden og gør markronerne klar og så kan du sagtens samle din rabarber dessert og stille den i køleskabet et par timer inden den skal serveres.

Rabarber dessert

5 juni, 2021
: 4
: 3 min
: 2 min
: 5 min

Af:

Ingredienser
  • ½ L. rabarberkompot
  • ¼ piskefløde
  • 4 håndfulde markroner
  • Pynt: Rød skovsyre og mynte blade
Fremgangsmåde
  • Step 1 Pisk fløden til en let flødeskum
  • Step 2 Knus markronerne med hænderne
  • Step 3 Fordel din rabarberkompot i 4 små glas
  • Step 4 Drys de knuste markroner ovenpå
  • Step 5 Kom til sidst flødesum øverst og pynt evt. med rød skovsyre og mynte



3 thoughts on “Rabarber dessert”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *