Sild med æble og fennikel

Sild med æble og fennikel

Min opskrift på sild med æble og fennikel og smørstegt rugbrød er min nyeste sildeopskrift. Den smager skønt og så er den perfekt til frokostbordet eller til julefrokosten.

Det er december og mange spiser især sild til julefrokosterne. Her kan jeg varmt anbefale denne sild med æble og fennikel som et lidt nyere indslag til sildebordet. 

Den er mild og frisk i smagen og det syrlige æble står rigtig godt sammen med det sprøde og friske fennikel og de lækre gammeldagsmodnede sild. Det smørstegte rugbrød er prikken over i’et.

Valg af sild

Til denne opskrift vælger jeg, at bruge gammeldagsmodnede sild. Det gør jeg, fordi jeg personligt synes de smager bedst. Konsistensen i sildefileten er lidt mere fast, end ved de eddikemodnede sild. Det er en smagssag og det ene er ikke mere rigtigt end det andet. Smag dig frem.

Fennikel deler ofte vandene. Jeg har ikke altid selv kunnet lide fennikel, men tricket med at skære det helt fint på et mandolinjern og herefter komme det i isvand, det tager toppen af den helt skarpe smag af lakrids. Desuden gør de sprøde og knasende fennikel stykker sig utrolig godt sammen med sild og det smørristede rugbrød.

Hvis du ligesom jeg også er vild med sild, så prøv endelig også mine andre sildeopskrifter, som du finder her:

Hjemmelavede karrysild

Hjertesild med granatæble og syltede rødløg

Sildetapas

Sild med æble og fennikel

11 december, 2021
: 1 glas
: 5 min
: 10 min
: 15 min

Af:

Ingredienser
  • 1 glas gammeldags modnede sild (370 g)
  • Gem løg og sildelagen
  • ½ æble
  • ½ fennikel
  • Koldt vand
  • 5-10 isterninger
  • 2 håndfulde dild
  • 4 stk. rugbrød
  • 20 g smør
  • Salt
Fremgangsmåde
  • Step 1 Tag sildefileterne op af glasset og skær dem i mindre stykker
  • Step 2 Kom dem i en skål sammen med løgene fra sildelagen samt
  • Step 3 Lidt af sildelagen
  • Step 4 Skær æblet i mindre tern og kom dem i skålen
  • Step 5 Pil det yderste lag af fennikel
  • Step 6 Snit den fint på et mandolinjern og kom den fintsnittede
  • Step 7 Fennikel i en skål med koldt vand og isterninger
  • Step 8 Stil skålen i køleskabet i minimum ½ time
  • Step 9 Nu er fennikel strimlerne helt sprøde
  • Step 10 Skær dem evt. i mindre stykker og kom dem i skålen
  • Step 11 Med sild og æble
  • Step 12 Skyld og hak dild meget fint og drys det ud over
  • Step 13 Server straks eller stil sildene i køleskabet
  • Step 14 Lige inden servering laves de smørristede rugbrød
  • Step 15 Varm en pande godt op og smelt smørret
  • Step 16 Rist skiverne af rugbrød i smør og drys med lidt salt
  • Step 17 Rist til rugbrødet er sprødt
  • Step 18 Server straks sammen med sildene.

 


Relaterede Indlæg

Sildetapas

Sildetapas

“Reklame for Lykkeberg 1899”. Denne sildetapas fungerer rigtig godt som en forret eller som en snack, gerne sammen med et glas bobler 🙂 Den er også super lækker som en af retterne på et tapasbord. Egentlig minder denne ret mig om Stenbidderrogn og måden jeg plejer […]

Hjemmelavede karrysild

Hjemmelavede karrysild

Dette er min opskrift på de bedste hjemmelavede karrysild. Jeg står altid for at medbringe karrysild ved årets påske- og julefrokoster. Indtil nu har mine hjemmelavede karrysild altid været et kæmpe hit. Min opskrift på karrysild er mild i smagen og dejlig frisk med små […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *