Denne opskrift på hjertesild med granatæble og syltede rødløg er mit bud på den perfekte julesild til frokostbordet i julen.
Hjertesilden fra Lykkeberg 1899 har de skønneste noter af jul. Der er en masse varme og julede krydderier i, blandt andet: kanel, allehånde, nelliker og kardemomme. Tilsammen giver krydderierne silden den perfekte balance og smagen af jul.
Jeg serverer den med mine Syltede rødløg, det passer rigtig godt sammen. De syrlige og sprøde granatæblekerner giver lidt syre og struktur til den lidt fede sild, det er den perfekte kombination, hvis du spørger mig.
Om det gode samarbejde
Dette samarbejde mellem Lykkeberg 1899 opstod tilfældigt, da vi “opdagede” hinanden på Instagram, men hvor er jeg glad for det. Det giver rigtig meget mening for mig – særligt med familiehistorien i tankerne.
Ja, det er lidt pudsigt at mit efternavn er Lykkeberg og at jeg faktisk har familiære tråde til grundlæggeren af Lykkeberg Sild. Ikke desto mindre kommer jeg ud af en familie der elsker sild og jeg har altid selv spist sild, både som barn og voksen. Jeg husker tydeligt, at der altid var flere forskellige slags sild på frokostbordet ved højtiderne. Særligt min bedstefar elskede at lave sild og selv finde på opskrifter. Grundlæggeren af Lykkeberg Sild Peder Lykkeberg var i øvrigt hans onkel, så måske er det ikke så underligt med denne silde-interesse 🙂 Jeg ved, at min bedstefar ville have været så stolt over at jeg fører interessen for sild videre.
En anden og lidt anderledes sildeopskrift er denne Sildetapas. Den smager virkelig skønt – især med et glas kolde bobler til. Her kan du også læse lidt mere om silds ernæringsmæssige egenskaber og hvorfor det er godt at spise sild.
Hjertesild med granatæble og syltede rødløg
Ingredienser
Fremgangsmåde