Syltede rødløg er perfekte som tilbehør. Jeg bruger dem i salater, på tapasbordet, ovenpå en avocadomad eller bare som tilbehør til aftensmaden.
Det er super nemt at lave – og ud over de flotte farver som pynter på middagsbordet, så smager det bare sindsygt godt 🙂
Det kan nærmest ikke gå galt, når du bare husker: lige dele af sukker, vand og eddike.
Jeg kommer altid lidt peberkorn og laurbærblade i, det giver ekstra smag til lagen.
Rødløgene kan sagtens holde sig i en lufttæt beholder eller i et patentglas i op til 14 dage på køl, hvis de altså ikke når at blive spist inden 🙂
Syltede rødløg
27 februar, 2020
: 1 glas
: 10 min
: 10 min
: Easy

Ingredienser
- 5 rødløg
- 1 dl vand
- 1 dl æblecidereddike
- 1 dl sukker
- 10 peberkorn
- 2-3 laurbærblade
Fremgangsmåde
- Step 1 Kom eddike, sukker og vand i en kasserolle
- Step 2 Varm det godt igennem og indtil sukker er opløst
- Step 3 Tilsæt laurbærblade og peberkorn
- Step 4 Pil rødløgene og skær dem i halve og derefter i skiver
- Step 5 Kom løgene i et syltetøjsglas eller en anden tæt beholder
- Step 6 Hæld væden hen over og lad det stå i køleskabet
- Step 7 Rødløgene er super lækre allerede efter et par timer
2 thoughts on “Syltede rødløg”