Sommerlig broccolisalat

Sommerlig broccolisalat

Broccolisalat er en rigtig klassiker og findes i tusind forskellige udgaver. Denne sommerlige broccolisalat er mit svar på en sommer-udgave af klassikeren. Den smager virkelig godt og er perfekt som tilbehør til sommerens grill-aftener.

Når jeg laver salater med broccoli, så koger eller damper jeg det ALDRIG. Jeg vil gerne have at broccolien stadig har bid. Så som tilberedning, marinerer jeg broccolien i en skøn syrlig-sød vinaigrette. Broccolien skal blot ligge i marinaden mens de andre ingredienser gøres klar.

De fleste supermarkeder har efterhånden edamamebønner på frost. Jeg har altid en pose liggende i fryseren. De er super gode at komme i salater eller med i en lille bøtte i min søns madpakke. Jeg køber altid edamamebønner som er bælgede. De skal blot overhældes med kogende vand og stå et par minutter, så er de klar.

Syltede rødløg er også altid lækre i en salat, særligt i denne sommerlige broccolisalat. De giver salaten et ekstra pift som jeg er ret vild med. Jeg har en meget nem opskrift på lækre syltede rødløg her: Syltede rødløg 

Tip: Plant ærteskud i en potte i haven eller på altanen i foråret, så har du ærteskud til alle sommerens skønne salater. Min erfaring er, at de vokser rimelig godt 🙂

Sommerlig broccolisalat

17 juni, 2020
: 4
: 10 min
: 10 min

Af:

Ingredienser
  • 1 hoved broccoli
  • 1 bundt radisser
  • 150 g edamamebønner (frosne)
  • 50 g fetaost
  • Et par skefulde syltede rødløg
  • Friske ærteskud til pynt
  • Vinaigrette:
  • 1 spsk. olivenolie
  • 4 spsk. hvid balsamico eddike
  • 1 spsk. ravigotte sennep
  • 1 spsk. honning
  • Lidt peber
Fremgangsmåde
  • Step 1 Rør ingredienserne sammen til vinaigretten i en skål
  • Step 2 Smag den til (mere eller mindre balsamico/honning)
  • Step 3 Skyl broccoli og skær i mindre mundrette buketter
  • Step 4 Hæld vinaigretten over broccolibuketterne
  • Step 5 Skyl radisser og skær dem i tynde skiver
  • Step 6 Kog noget vand og hæld det over edamamebønnerne
  • Step 7 Lad dem trække 3 min.
  • Step 8 Bland radisser og edamamebønner med broccolien
  • Step 9 Tilsæt fetaost, syltede rødløg og ærteskud


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *