Bagte kartofler og gulerødder med fetacreme

Bagte kartofler og gulerødder med fetacreme

Denne opskrift på bagte kartofler og gulerødder på en bund af fetacreme, er virkelig lækkert som tilbehør til aftensmaden. Det er en nem måde at få lækkert og sundt tilbehør på, uden at gå på kompromis med smag. Spis det til et lækkert stykke kød, fisk, kylling eller noget helt andet.

Fetacreme er blevet rigtig populært og kan laves på mange måder. Du kan sagtens tilsætte krydderurter, citron eller lignende, her er det kun fantasien der sætter grænserne. Jeg bruger enten rigtig feta (i blok) eller Puck ost som er en feta-lignende ost, blot lavet på komælk. Rigtig feta er græsk og det er lavet på græsk fåre- og gedemælk. Fetacreme er en utrolig velsmagende dip, som kan bruges til nærmest alt, men især bagte eller stegte grøntsager er rigtig lækkert til. Se for eksempel denne opskrift:

Aspargesbroccoli med fetacreme

Bagte kartofler og gulerødder med fetacreme

2 april, 2024
: 2
: 10 min
: 40 min
: 50 min

Af:

Ingredienser
  • 250 g små kartofler
  • 250 g gulerødder
  • 2 spsk. olivenolie
  • Salt, peber
  • Tørret timian
  • 200 g feta
  • 3 spsk. cremefraiche 18 %
  • Peber
Fremgangsmåde
  • Step 1 Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  • Step 2 Skær kartofler i tern, vend dem med 1 spsk. olivenolie, salt og timian
  • Step 3 Kom dem på en bageplade og i ovnen først i 20 minutter
  • Step 4 Skræl gulerødder og skær dem i skrå skiver
  • Step 5 Vend dem med 1 spsk. olivenolie, salt, peber og timian
  • Step 6 Skub kartoflerne på bagepladen lidt sammen og læg gulerødderne i den ene side
  • Step 7 Bag nu videre i ca. 20 minutter
  • Step 8 Vend dem et par gange.
  • Step 9 Fetacreme:
  • Step 10 Kom feta og cremefraiche i en minihakker eller blender (stavblender kan også bruges) og tilsæt peber. Smag evt. til med lidt salt og mere cremefraiche.
  • Step 11 Anret fetacreme ved at smøre det ud på en tallerken/fad med de bagte gulerødder og kartofler ovenpå.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *