Blomkålssuppe med bacon og krydrede bønner

Blomkålssuppe med bacon og krydrede bønner

Denne blomkålssuppe med bacon og krydrede bønner smager helt vidunderligt. Suppen er cremet og fløjlsblød i konsistensen og så mætter den dejligt med både bønner og croutoner på.

Suppe som aftensmad

Når jeg serverer suppe herhjemme, sørger jeg altid for, at der er forskelligt topping til. Min søn elsker rugbrødscroutoner og bacontern på sin suppe, derfor er disse altid selvskrevet. Jeg er glad for de krydrede bønner, på den måde får jeg lidt mere protein i måltidet og så smager de også rigtig skønt. Det er meget forskelligt hvilke krydderier jeg bruger og hvor krydrede jeg laver dem. Det kan man heldigvis selv bestemme.   

Jeg har efterhånden mange suppe-opskrifter herinde og jeg har mange favoritter. Denne blomkålssuppe med bacon og krydrede bønner er bestemt en af dem.

Suppe er sådan en god måde at få en masse grøntsager på. Min søn på 9 år elsker grøntsags suppe – så længe den bare er blendet. Faktisk spiser han alle slags grøntsager, når de bare er blendet som en suppe – også grøntsager han normalt ikke spiser. Det er altså en genial måde at få lidt flere grøntsager på, det gælder for både børn og voksne.

Se flere af mine suppe opskrifter her:

Kartoffel-porre suppe

Cremet tomatsuppe med mascarpone

Hokkaidosuppe

Spicy og cremet gulerodssuppe

Blomkålssuppe med bacon og krydrede bønner

19 september, 2023
: 2-3
: 35 min

Af:

Ingredienser
  • Suppe:
  • 800 g blomkål
  • 4 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk. grøntsags bouillon
  • 800 ml vand
  • 1 spsk. æblecidereddike
  • 1 tsk. tørret timian
  • Salt
  • Peber
  • 4 spsk. olivenolie
  • 150 g bacon i tern
  • 70 g purløg
  • Rugbrødscroutoner
  • Krydrede bønner og rugbrødscroutoner:
  • 320 g bønner eller kikærter (230 g drænet vægt)
  • Hvidløgspulver
  • Salt
  • Tørret timian
  • Chiliflager
  • 4 spsk. olivenolie
Fremgangsmåde
  • Step 1 Skær blomkålshovedet i buketter
  • Step 2 Pil løgene og skær dem i tern, hak hvidløg
  • Step 3 Kom olie i en gryde og tilsæt løg, hvidløg og blomkål
  • Step 4 Tænd for middel varme og lad det stege i 5-7 minutter, rør i det jævnligt
  • Step 5 Tilsæt vand og bouillon
  • Step 6 Tilsæt lidt salt, peber og tørret timian kom låg på gryden
  • Step 7 Lad det simre i 25 minutter indtil blomkål og løg er bløde
  • Step 8 Blend suppen med en stavblender og smag til med salt og peber
  • Step 9 Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  • Step 10 Skyl bønnerne og tør dem i et viskestykke
  • Step 11 Kom bønnerne på en bageplade beklædt med bagepapir, lad bønnerne være i den ene side af bradepanden
  • Step 12 Skær rugbrød i tern og kom dem på den anden side af bradepanden
  • Step 13 Hæld olivenolie på og krydderier på både bønner og rugbrødstern
  • Step 14 Bland det godt sammen og bag dem i ovnen i 10-15 minutter
  • Step 15 Rør i dem undervejs
  • Step 16 Beklæd en anden bradepande med bagepapir og kom bacontern på
  • Step 17 Steg bacon i ovnen indtil det er sprødt
  • Step 18 Hak purløg
  • Step 19 Server blomkålssuppen med sprødt bacon, purløg, rugbrødscroutoner og krydrede bønner.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *