Blommekompot med vanilje og citronskal

Blommekompot med vanilje og citronskal

Min opskrift på blommekompot med vanilje og citronskal er meget simpel og utrolig nem at lave. Det tager ikke mere end en halv time og så skal den blot køles ned nogle timer i køleskabet før den kan spises.

Jeg smager den altid til med lidt citronsaft og du kan sagtens udelade det, hvis du ikke bryder dig om det. Der er ikke specielt meget sukker i denne opskrift på blommekompot med vanilje og citronskal. Men det vil selvfølgelig afhænge af hvilken sort blommer du bruger. Du kan også altid tilsætte mere sukker, hvis du ikke synes den er sød nok. Jeg blev selv overrasket over hvor søde blommerne er i sig selv, så hold endelig lidt igen med sukkeret – du kan altid tilføje lidt efterfølgende.

Jeg bruger min blommekompot som topping på havregrød eller blander det i min yoghurt om morgenen. Jeg er også vild med at bruge kompot til at lave nemme desserter, som for eksempel denne Rabarber dessert Her kan du blot udskifte rabarberkompot med blommekompot.

Det er højsæson for blommer lige nu, så det er bare om at komme ud og plukke. Blommer kan bruges til rigtig meget især i det søde køkken, det kunne også være en crumble som denne Æblecrumble med kanel bare skift æblerne ud med blommer.

Blommekompot med vanilje og citronskal

11 september, 2021
: Et glas på 700 ml
: 5 min
: 25 min
: 30 min

Af:

Ingredienser
  • 600 g blommer
  • 50 g sukker
  • 1 knivspids vaniljepulver
  • Skallen fra ½ citron
  • 2 tsk. Kartoffelmel
  • 2 spsk. vand
  • Lidt frisk citronsaft
Fremgangsmåde
  • Step 1 Skyl blommerne og halver dem
  • Step 2 Skær dem i skiver og kom dem i en gryde
  • Step 3 Tilsæt sukker og skru op for middelvarme
  • Step 4 Blommerne skal simre i ca. 20 minutter
  • Step 5 Tilsæt vanilje og citronskal
  • Step 6 Rør kartoffelmel op i en lille skål med vandet
  • Step 7 Når det er blandet helt hældes det i gryden
  • Step 8 Det skal jævne kompotten
  • Step 9 Varm blommekompotten godt igennem ca. 5 minutter
  • Step 10 Smag til med citronsaft.



1 thoughts on “Blommekompot med vanilje og citronskal”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *