Opskrift på den lækreste bowl med ovnbagt laks og spicy soyadressing.
Denne bowl har været på madplanen herhjemme mange gange de sidste par måneder og nu fik jeg endelig taget mig sammen til at skrive ned, hvad der er i. Faktisk har jeg lavet to forskellige varianter, da jeg har lavet en børnevenlig og en mere spicy variant.
Børne- og voksenvenlige bowls
Den børnevenlige er mere simpel, med grønt (som min egen søn gider spise), samt en mild cremefraichedressing, få opskriften her Den lækreste cremefraiche dressing. Den spicy bowl er med den skønneste dressing, lavet på soya, ingefær, chili og hvidløg. Og så har jeg brugt forskelligt grønt og suppleret risene med quinoa.
Skålene bliver fuldstændig støvsuget når vi får denne bowl med ovnbagt laks og spicy soyadressing til aftensmad, og fordi jeg portionsanretter, er der kun det i som den enkelte kan lide. I min optik, er fordelen ved bowls, at familien har oplevelsen af at spise det samme, men faktisk er der stor forskel på hvad der er i. Det er dejlig nemt, især hvis man har børn og der er forskel på hvad man kan lide.
Jeg bruger lakseportioner, købt i supermarkedet og 2 stykker er mere end rigeligt til os to herhjemme, da der jo er så meget andet i også.
Syltede rødløg er et must for mig på sådan en bowl som denne. De kan enten købes ellers har jeg verdens nemmeste opskrift her: Syltede rødløg
Personligt er jeg meget glad for at bruge quinoa. Her bruger jeg en mindre portion ris, fordi jeg supplerer med kogt quinoa. Men du kan sagtens udelade quinoa og ”nøjes” med kogte ris. Qunioa bidrager til mere protein, kostfibre samt mineraler og omega-3 fedtsyrer. Og du kan læse meget mere om det på mine andre opskrifter her:
Bowl med quinoa, sød kartoffel og ristede kikærter
Måltidssalat med quinoa, laks, kål og kartofler
Bowl med ovnbagt laks og spicy soyadressing
Ingredienser
Fremgangsmåde