Opskrift på den skønneste grøntsagssuppe med linser. En cremet og dejlig mættende suppe, med masser af smag og fylde.
Det er ingen hemmelighed at vi spiser utrolig meget suppe herhjemme. Det er nemt, det smager godt og det kan varieres i det uendelige. Derudover er suppe en genial måde at få brugt alle sine grøntsagsrester på. Der kunne for eksempel sagtens være andre rodfrugter, rest af kål (blomkål, broccoli, spidskål) eller lignende i denne suppe. Suppe er også en fantastisk måde at få en masse grøntsager på, både for børn og voksne.
Til min grøntsagssuppe med linser bruger jeg lidt karry for at give smag, men selve suppen smager ikke af karry, der er også både chili og ingefær i, men suppen er på ingen måde spicy, den er blot fyldt med smag. De røde linser tilfører protein og ekstra fylde, de smager ikke af meget, derfor er det vigtige med både løg og krydderier.
Topping
Når jeg laver suppe varierer jeg ofte i topping. Alligevel har vi altid et par gengangere, bacon er altid et hit og hvis vi ikke får brød til, så koger jeg altid suppehorn til. Der er ofte forskel på min søns og mine valg af toppings. Jeg laver en masse små skåle og så kan man selv vælge. Som I kan se, er den børnevenlige suppe med bacon og suppehorn, hvor min er med bacon, stegt grønkål og edamame bønner. Jeg serverer ofte maden på den måde separat, det fungerer bedst og alle kan selv vælge hvad de gerne vil have.
For flere suppe opskrifter, se her:
Cremet tomatsuppe med mascarpone
Blomkålssuppe med bacon og krydrede bønner
Grøntsagssuppe med linser
Ingredienser
Fremgangsmåde