Hjemmelavede karrysild

Hjemmelavede karrysild

Dette er min opskrift på de bedste hjemmelavede karrysild.

Jeg står altid for at medbringe karrysild ved årets påske- og julefrokoster. Indtil nu har mine hjemmelavede karrysild altid været et kæmpe hit. Min opskrift på karrysild er mild i smagen og dejlig frisk med små æbletern i. Jeg tilsætter altid en smule flødeskum til dressingen som gør, at den bliver ekstra luftig. Derudover kommer jeg også altid fint hakkede cornichoner i karrydressingen, det trick lærte min far mig engang – og siden da er det blevet en fast ingrediens i mine karrysild, for det giver en virkelig god smag.

Du kan med fordel lave selve dressingen med det grønne, krydderierne og cremefraiche – uden flødeskum, dagen før dine hjemmelavede karrysild skal spises. På selve dagen rør du flødeskum i og tilsætter de marinerede sildebidder. Når du lader dressingen stå et døgn tager den meget mere smag.

Lidt om valg af sild

Jeg bruger altid gammeldags modnede sild, når jeg laver hjemmelavede karrysild. Personligt synes jeg, at de smager bedst og at de har den bedste struktur/konsistens. En meget kort forklaring på forskellen på gammeldags modnede og eddike modnede får du her:

Gammeldags modnede sild, også kaldet tøndemodnede, har stået i tønder og modnet i omkring 6 måneder. Sildene saltes og kommes i tønderne som hele. Eddikemodnede sild fileteres før de kommes i tønder med en eddike-sukkerblanding her ligger de i op til 12 uger.

Sild til børn?

Karrysild er et ret godt sted at starte, hvis du vil introducere sild til dit barn (om det er hjemmelavede karrysild, eller nogen du køber). Den milde og søde smag i karrydressingen gør at sildene glider bede ned 🙂 Og ligeså snart barnet har smagt og vænnet sig til smagen af sild, kan du begynde at introducere andre sildevarianter.

Min søn spiste karrysild og alm. marinerede sild som helt lille (i vuggestue alderen), så kom der nogle år hvor han absolut ikke ville hverken spise eller smage det. Nu, i en alder af 7 år elsker han sild. Aller mest karrysild, men han kan sagtens også spise marinerede sild – han får også sild med i madpakken. Jeg kommer et par sildefileter karrysild i en lille bøtte – så et stykke rugbrød med smør på og en gaffel, så kommer han selv karrysilden på brødet når de spiser frokost ovre i skolen.

I hverdagen køber jeg oftest færdiglavet karrysild, men i weekender eller ved højtider så elsker jeg at lave denne opskrift på mine hjemmelavede karrysild.

Har du mod på sild, så se endelig mine andre sildeopskrifter her:

Hjertesild med granatæble og syltede rødløg

Sildetapas

Hjemmelavede karrysild

28 marts, 2021
: 4-6
: 10 min
: 10 min
: 20 min

Af:

Ingredienser
  • 1 glas gammeldags modnede sild (160 sild i drænet vægt)
  • 3 spsk. cremefraiche 18%
  • 1 tsk. karry
  • 1 tsk. gurkemeje
  • ½ tsk. salt
  • 1 lille løg
  • 1 æble
  • 5 stk. cornichoner
  • ½ dl pisket flødeskum
Fremgangsmåde
  • Step 1 Dræn de gammeldags modnede sild i en si
  • Step 2 Skær dem i små bidder og gem lidt af løgene fra lagen
  • Step 3 Pil og hak løget meget fint
  • Step 4 Hak cornichoner og æble meget fint
  • Step 5 Bland cremefraiche, karry, gurkemeje og salt i en skål
  • Step 6 Kom cornichoner, løg og æbletern i cremefraichen
  • Step 7 Vend til sidst flødeskummet i
  • Step 8 Gør det forsigtigt, så luften ikke piskes ud
  • Step 9 Dressingen skal gerne være let og luftig
  • Step 10 Til sidst blandes sildestykkerne i karrydressingen
  • Step 11 Server karrysildene i en skål og pynt med æble og løg.


Relaterede Indlæg

Sildetapas

Sildetapas

“Reklame for Lykkeberg 1899”. Denne sildetapas fungerer rigtig godt som en forret eller som en snack, gerne sammen med et glas bobler 🙂 Den er også super lækker som en af retterne på et tapasbord. Egentlig minder denne ret mig om Stenbidderrogn og måden jeg plejer […]

Hjertesild med granatæble og syltede rødløg

Hjertesild med granatæble og syltede rødløg

Denne opskrift på hjertesild med granatæble og syltede rødløg er mit bud på den perfekte julesild til frokostbordet i julen. Hjertesilden fra Lykkeberg 1899 har de skønneste noter af jul. Der er en masse varme og julede krydderier i, blandt andet: kanel, allehånde, nelliker og […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *