Påske rocky road

Påske rocky road

Denne opskrift på en påske rocky road er en helt vidunderlig lækker sød snack eller konfekt som er både nem og hurtig at lave. Det tager ikke mere end 10 minutter at lave og herefter skal den blot stå i køleskabet i minimum 2 timer indtil chokoladen har sat sig.

Min søn elsker rocky road – og derfor skulle vi selvfølgelig lave en portion påske rocky road her til påskedagene. Ingredienserne i denne udgave af af rocky road er derfor også meget børnevenlige, og selvfølgelig med påskeæg i.

Rocky road er blot chokoladebrud med valgfrit slik, nødder, marcipan eller lignende. Det kan laves på uendelig mange måder og det er sådan set kun fantasien der sætter grænserne. Du kan lave en mere ”voksen-venlig” udgave ved at bruge mørk chokolade og nødder.

Herhjemme er favoritten dog stadig den lyse mælkechokolade, så det bruger vi selvfølgelig 🙂

Det er blevet lidt af en hygge-aktivitet for os, at lave rocky road både til jul og til påske og da det er virkelig nemt at lave er det også en helt fantastisk aktivitet at lave sammen med sine børn eller børnebørn.

En anden opskrift på rocky road får du her:

Rocky road med mælkechokolade, dumle og skumfiduser

Påske rocky road

16 april, 2022
: 1 portion
: 10 min
: 2 hr
: 2 hr 10 min

Af:

Ingredienser
  • 250 g mælkechokolade
  • 100 g påskeæg (efter eget valg)
  • 2 håndfulde små skumfiduser
  • 6 stk. mariekiks
  • 2 spsk. krymmel
Fremgangsmåde
  • Step 1 Knæk mælkechokoladen i mindre stykker
  • Step 2 Smelt chokoladen i et vandbad:
  • Step 3 Kom vand i en gryde, mindre end halv fuld
  • Step 4 Find en skål i glas eller porcelæn der passer hen over gryden
  • Step 5 Sørg for at bunden af skålen ikke rører vandet i gryden
  • Step 6 Kog vandet op, kom skålen med chokolade ovenpå gryden
  • Step 7 Skru ned og smelt chokoladen langsomt
  • Step 8 Brug et lille fad eller en rugbrødsform og beklæd den med bagepapir
  • Step 9 Knus mariekiksene i mindre stykker og fordel dem i formen
  • Step 10 Kom halvdelen af skumfiduserne i
  • Step 11 Hak påskeæggene og fordel halvdelen i formen
  • Step 12 Hæld den smeltede mælkechokolade henover kiks og slik og fordel det jævnt
  • Step 13 Fordel resten af skumfiduser og påskeæg og drys til sidst med krymmel
  • Step 14 Stil fadet i køleskabet i minimum 2 timer eller til dagen efter
  • Step 15 Skær din rocky road i mindre stykker og server dem kolde.
  • Step 16 OBS: De kan sagtens holde sig 4 dage i køleskabet.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *