Bagte rabarber med rugbrødsdrys og vanilje skyr

Bagte rabarber med rugbrødsdrys og vanilje skyr

Denne opskrift på bagte rabarber med rugbrødsdrys og vaniljeskyr er uden tvivl min nyeste yndlingsdessert. De søde og syrlige rabarber har masser af vaniljesmag, og sammen med den knasende sprøde rugbrødsdrys og den kølige og cremede skyr er det den helt perfekte kombination.

Jeg er vild med desserter som er lidt lettere og ikke alt for søde og her passer denne opskrift virkelig godt. Men vil du have den endnu mere sød, kan du altid skifte vaniljeskyr ud med en lækker vaniljeis (det har jeg prøvet, og det smager fantastisk).

Rabarber er en af mine yndlings grøntsager (ja, den kategoriseres som en grøntsag og ikke en frugt…) Jeg er vild med smagen og alle de muligheder der er. Vil du se flere af mine opskrifter med rabarber, så se endelig med her:

Rabarber dessert

Rabarbercrumble med vanilje

Rabarberkompot med vanilje

Reklame for pillivuyt

De smukke tærtefade jeg har brugt er de helt klassiske fra Pillivuyt. Det store tærtefad jeg bager rabarberne i er 24 cm og de små jeg anretter i er 9 cm. Jeg er vild med produkterne fra Pillivuyt og de gør det nemt, at anrette maden pænt og indbydende. Hvis du har lyst til at se flere af deres fine produkter, så se endelig her https://www.pillivuytstore.com/dk/produkter/fade-og-forme/taerteforme/

Bagte rabarber med rugbrødsdrys og vanilje skyr

23 juni, 2022
: 4
: 15 min
: 20 min
: 35 min

Af:

Ingredienser
  • 1 portion bagte rabarber
  • 4 håndfulde rugbrødsdrys
  • 4 spsk. vaniljeskyr
  • Frisk basilikum til pynt
  • 4 små tærtefade størrelse 9 cm i diameter
  • Bagte rabarber:
  • 300 g rabarber
  • 100 g sukker
  • ½ vaniljestang
  • 1 spsk. vand
  • Rugbrødsdrys:
  • 250 g rugbrød
  • 50 g mandler
  • 20 g brun farin
  • 20 g smør
Fremgangsmåde
  • Step 1 Bagte rabarber:
  • Step 2 Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  • Step 3 Skyl rabarberne og skær dem på skrå i ca. 3-4 cm lange skrå-skiver
  • Step 4 Kom dem i en skål og kom sukkeret i
  • Step 5 Halver den halve vaniljestang på langs og skrab vaniljekornene ud
  • Step 6 Brug en knivspids og bland vaniljekornene med lidt sukker
  • Step 7 Kom vaniljen i skålen og bland det godt sammen
  • Step 8 Hæld det hele over i et ovnfast fad
  • Step 9 Kom den tomme halve vaniljestang med i fadet
  • Step 10 Kom fadet i ovnen på 180 grader varmluft i 20 minutter
  • Step 11 Rør forsigtigt i rabarberne et par gange undervejs
  • Step 12 Lad rabarberne køle helt af, kom dem i en lufttæt beholder og opbevar dem i køleskabet
  • Step 13 De kan sagtens holde sig i en uge.
  • Step 14 Rugbrødsdrys:
  • Step 15 Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  • Step 16 Blend rugbrødet i en foodprocessor eller minihakker, det skal være helt fint
  • Step 17 Rist mandlerne på en tør og varm pande et par minutter
  • Step 18 Hak derefter mandlerne
  • Step 19 Smelt smør og brun farin på panden
  • Step 20 Kom det smuldrede rugbrød på en bageplade beklædt med bagepapir
  • Step 21 Kom de hakkede mandler på
  • Step 22 Hæld den smeltede smør/farinmasse ud over rugbrødsblandingen
  • Step 23 Og bland det godt sammen
  • Step 24 Bag rugbrødsblandingen i ca. 15 minutter på 180 grader varmluft
  • Step 25 Rør i blandingen et par gange mens den er i ovnen.
  • Step 26 Saml de bagte rabarber med skyr, rugbrødsdrys og hakket frisk basilikum i små tærtefade i størrelse 9 cm.

 


Relaterede Indlæg

Rabarberskum

Rabarberskum

Min opskrift på denne skønne rabarberskum smager fuldstændig fantastisk. Den tager ingen tid at røre sammen og så kan den bruges på mange forskellige måder. Egentlig synes jeg slet ikke mine billeder udtrykker, hvor godt den rent faktisk smager… Den er dejlig frisk og perfekt […]

Rabarbercrumble med vanilje

Rabarbercrumble med vanilje

Det er stadig sæson for rabarber og jeg har lavet den nemmeste opskrift på en virkelig lækker rabarbercrumble med vanilje. Jeg er kæmpe fan af crumble kager fordi det er så nemt og kan laves lyn-hurtigt. Det kræver ikke særlige evner i køkkenet og de […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.