Jeg er vild med tabouleh. Jeg elsker krydderurter og jeg elsker især at blande dem og bruge rigeligt af dem. Det skal der til i en ægte tabouleh.
Om tabouleh
Tabouleh er oprindeligt en mellemøstlig salat og den er særligt kendetegnet ved, at indeholde rigtig mange hakkede friske krydderurter, fint hakkede grøntsager, citron og olie. Tabouleh laves som oftest på bulgur eller couscous. Salaten kan varieres i det uendelige med de grøntsager og krydderurter man bedst kan lide.
I denne version, har jeg valgt at bruge bredbladet persille, mynthe og basilikum som krydderurter. Af grøntsager bruger jeg i denne opskrift cherrytomater, agurk, rød peberfrugt og rødløg.Jeg bruger bulgur, den kan dog med fordel byttes ud med couscous hvis det ønskes.
Det er lækkert at servere den fyldige tabouleh som den er med lidt hummus eller en god dressing til. Men den kan også sagtens gå som tilbehør til aftensmaden med et stykke grillet kød, fjerkræ eller fisk eller som tilbehør til grillmaden.
Jeg serverede den forleden med lækker bagt laks og min gode cremefraiche dressing til Den lækreste cremefraiche dressing– det smagte skønt sammen.
Denne opskrift svarer til 4 personer, hvor den indgår som tilbehør til aftensmaden med kød eller fisk til.
Tabouleh med bulgur
Ingredienser
- 3 dl bulgur (tør)
- 10 stk. cherrytomater
- 1 agurk
- 1 rød peberfrugt
- 1 bundt bredbladet persille
- ½ bundt mynthe
- ½ bundt basilikum
- 2 spsk. olivenolie
- Saften fra ½ citron
Fremgangsmåde
- Step 1 Kog bulgur efter anvisning på pakken med lidt salt
- Step 2 Mens bulgur koger, skyl og halver agurken på langs
- Step 3 Skrab det bløde ud af agurken og skær den i halve skiver
- Step 4 Skyl og skær tomaterne i både og hak dem fint
- Step 5 Skyl og skær peberfrugt i små tern
- Step 6 Pil rødløget og hak det meget fint
- Step 7 Skyl og hak krydderurterne
- Step 8 Når den kogte bulgur er kølet af, bland så det hele sammen
- Step 9 Dryp med frisk citronsaft, hæld olien på og tilsæt lidt salt og peber