Denne opskrift på curry med kylling og græskar er en af mine nye efterårsfavoritter. Det er den lækreste ret med masser af smag i. Jeg laver denne ret i en wok pande, hvis du ikke har sådan en, kan du bruge en sauterpande eller en lav gryde. Der skal ikke låg på når retten simrer.
Jeg elsker at bruge karrypasta og i denne opskrift bruger jeg den gule. Jeg er sikker på, at en rød karrypasta også vil gå rigtig godt til denne curry med kylling og græskar.
Foruden karrypasta, bruger jeg næsten altid kaffir limeblade i wok eller karryretter. Jeg køber dem på frost i asiatiske supermarkeder. De gør en verden til forskel i smagen, så jeg vil helt klart anbefale dig at prøve det, hvis du ikke kender dem. De kan holde sig i årevis i fryseren.
Lidt om hokkaido
Hokkaido græskar er mildt og sødt i smagen, især når de bages eller, som her bruges i en lækker nem wokret. Normalt er wokretter lidt hurtigere at lave, men fordi jeg bruger lidt tid på at saucen simre lidt, giver det endnu mere smag til retten. Græskaret koger lidt ud og ender faktisk med at jævne saucen, som ender med en skøn cremet konsistens.
Hokkaido græskar er relativt energi-fattigt – med det mener jeg, at de indeholder få kalorier (kun omkring 34 kcal pr. 100 gram*). Du kan altså tillade dig at spise rigtig meget græskar! Selvom hokkaido er lavt på energi, er det stadig rigt på kostfibre, beta-Caroten, A-vitamin og folat.
Denne skønne curry med kylling og græskar smager skønt dagen efter. Græskaret jævner saucen, så den blover blot endnu mere cremet i konsistensen og faktisk også mere intens i smagen.
Hvis du også elsker lækre curry retter med karrypasta af forskellig art, så se endelig et par af mine andre opskrifter her:
Kylling i grøn karry kokossauce
Wok med mørbrad og grøntsager i rød karry
*Kilde: https://frida.fooddata.dk/food/1744?
Curry med kylling og græskar
Ingredienser
Fremgangsmåde