Denne wok med mørbrad og grøntsager i rød karry er den skøn og lynhurtig hverdagsret. Den er utrolig smagfuld og der er masser af god smag af rød karry i den færdige grøntsagsblanding fra frost. Jeg er vild med nemme og hurtige hverdagsretter og denne her kræver få ingredienser og meget lidt arbejde, fordi alle grøntsagerne blot er fra frost.
Særligt denne grøntsagsblanding er en af mine favoritter. Det er den fordi der faktisk er rigtig meget smag i. Man behøver derfor ikke tilsætte mere karrypasta til retten. Desuden synes jeg det er så dejlig nemt blot at hælde posens indhold i wokken direkte fra fryseren.
Jeg har brugt mørbrad af gris i denne ret. Men du kan sagtens bytte mørbrad ud med for eksempel kylling eller oksekød, eller lave den vegetarisk med bønner i.
Kaffir lime blade er noget jeg normalt køber i et asiatisk supermarked. Poserne finder man på frost og bladene kan holde sig i fryseren i årevis! De er et must når jeg laver thai-inspirerede wokretter, de giver den der helt særlige smag som man finder i mange retter fra det Thailandske køkken.
Min opskrift på wok med mørbrad og grøntsager i rød karry tager kun 20 minutter at lave. Faktisk er det risene som tager længst tid (afhænger selvfølgelig af hvilke ris du koger).
Jeg har flere nemme opskrifter på wokretter, se gerne et par af dem her:
Kylling i grøn karry kokossauce
Wok med mørbrad og grøntsager i rød karry
Ingredienser
Fremgangsmåde