Pastasalat med tun og æg

Pastasalat med tun og æg

Nem og børnevenlig pastasalat med tun og æg. Når aftensmaden skal være nem, er pastasalater en af vores favoritter. De kan varieres i det uendelige og man kan bruge lige det kan har. Desuden kan hver enkelt tallerken sagtens laves så alle, både store og små, får det de bedst kan lide.

Det gode ved pastasalater er, at du kan lave en stor portion og så er der også til frokost og madpakker. Til denne pastasalat med tun og æg, der serverer jeg dressingen ved siden af. Jeg har brugt vores favorit cremefraichedressing, opskriften finder du her: Den lækreste cremefraiche dressing

Derudover bruger jeg altid mine syltede rødløg som topping, den opskrift finder du her: Syltede rødløg

Mad til børn

Herhjemme ser vores tallerkner ikke altid ens ud. Min søn er på ingen måde kræsen (jeg hader i øvrigt det ord), men han foretrækker stadig, at få sin mad serveret opdelt og ikke blandet sammen.

Det prøver jeg at imødekomme og det er helt tydeligt, at han spiser mere når hans tallerken ser sådan ud. Det er min erfaring, at mange børn har det på denne måde, og jeg ser intet problem i at de får maden serveret opdelt. Tværtimod så oplever jeg, at de har lyst til at smage på flere forskellige fødevarer når der både er nogle velkendte og nye elementer i. Det er denne metode jeg selv har brugt overfor min dreng som er 9 år nu. Han vil gerne smage nye ting, men der kan godt gå rigtig mange gange, før han kan lide det.

Hvis du får lyst til at prøve det af, så husk at have tålmodigmed, de fleste små børn skal smage en fødevare op til 12 gange før deres smagsløg har vænnet sig til smagen*. Voksne skal typisk smage den enkelte fødevare endnu flere gange!

Min pastasalat med tun og æg er en rigtig god og nem måde at servere en byg-selv pastasalat, hvor hele familien kan være med. 

*Kilde: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/om-boern/boerns-udvikling/kraesne-smaaboern/

Pastasalat med tun og æg

20 maj, 2023
: 2
: 5 min
: 15 min
: 20 min

Af:

Ingredienser
  • 100 g pasta penne eller rigatoni (i tør form)
  • 1 dåse tun i vand
  • 2 æg
  • 1 rød peberfrugt
  • ½ agurk
  • 50 g spidskål
  • 4 blade hjertesalat
  • Tilbehør:
  • Oliven, syltede rødløg, fetaost og dressing eller vinaigrette
Fremgangsmåde
  • Step 1 Kog pastaen i saltet vand efter anvisning på pakken
  • Step 2 Hæld lidt koldt vand hen over den kogte pasta og dryp med lidt olivenolie
  • Step 3 (så klistrer det ikke sammen)
  • Step 4 Kom æggene i kogende vand og kog dem i 7,5 minut
  • Step 5 Hæld koldt vand på og pil dem
  • Step 6 Hæld vandet fra tunen
  • Step 7 Skær peberfrugt og agurk i tern
  • Step 8 Snit spidskål og hjertesalat
  • Step 9 Brug to dybe tallerkner og saml pastasalaten som en bowl
  • Step 10 Brug det du kan lide: Oliven, dressing, løg, feta mm.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *