Overnight oats med kanel og chiafrø

Overnight oats med kanel og chiafrø

En skøn opskrift på overnight oats med kanel og chiafrø. Overnight oats, eller køleskabsgrød som det også kaldes, kan laves på hundredevis af måder. Dette er en af mine favoritter, den er nem og uden for mange ingredienser.

Jeg varierer frugten efter hvad jeg har eller hvad jeg har lyst til, men basen jeg bruger er oftest den samme. Jeg bruger altid kanel i, det giver en dejlig sødme til den kolde grød og kanel er også fantastisk til at dæmpe sukkertrangen. Jeg topper mine overnight oats med min hjemmelavede granola, se forslag til opskrifter på granola her:

Banan granola

Granola med kokos og mandler

Overnight oats er en skøn måde at lave morgenmad på. Havregrynene suger væsken til sig hen over natten og bliver herefter en lækker grød-masse som dagen efter spises kold. Den er nem at tage med på farten, eller blot pynte med det topping man ønsker og så har man den lækreste og meget mættende kolde køleskabsgrød.

Lidt om chiafrø

Chiafrø er rige på omega-3 fedtsyrer, protein og fibre. Derudover er chiafrø også rige på mineralerne calcium, kalium og magnesium. På grund af deres meget høje fiberindhold, er det en rigtig god idé, at sætte sine chiafrø i blød inden man spiser dem. I mine overnight oats med kanel og chiafrø, der sættes frøene automatisk i blød natten over. Skal man bruge chiafrø alene, så vil jeg klart anbefale at røre dem op med lidt vand og lade dem stå i minimum 20 minutter, indtil de bliver til en geléagtig masse. Hvorfor? For at skåne sin mave så meget som muligt. Det kan være hårdt for fordøjelsen, at spise rå chiafrø, da de suger utrolig meget væske til sig. Med andre ord, hvis du ikke får nok væske sammen med dine chiafrø, så kan du få hård mave!

En anden god måde at bruge chiafrø på er, at blande dem i vand (1:3), lad det stå i køleskabet og komme en skefuld i sin yoghurt. De udblødte chiafrø kan sagtens stå i køleskabet i 4-5 dage. Så du kan lave en større portion og så har du lidt chia-gelé til din morgenmad.

Overnight oats med kanel og chiafrø

13 april, 2023
: 1
: 2 min
: 12 hr
: 12 hr 2 min

Af:

Ingredienser
  • Dag 1
  • 1 dl finvalsede havregryn
  • 1 dl havremælk
  • 1 spsk. skyr med vanilje
  • 1 spsk chiafrø
  • ½ tsk stødt kanel
  • I nip salt
  • Dag 2
  • 1 spsk. skyr med vanilje
  • 1 spsk. granola (evt. hjemmelavet)
  • 1 kiwi skåret i tern
Fremgangsmåde
  • Step 1 Dag 1
  • Step 2 Kom havregryn, havremælk og chiafrø i en beholder eller et patentglas
  • Step 3 Rør det godt sammen
  • Step 4 Tilsæt kanel, salt og skyr og rør det hele sammen
  • Step 5 Kom låg på og lad blandingen stå i køleskabet til dagen efter
  • Step 6 Dag 2
  • Step 7 Tag overnight oats ud af køleskabet og rør i det
  • Step 8 Top med granola, skyr og frisk frugt
  • Step 9 Spis med det samme eller tag den med på farten.



1 thoughts on “Overnight oats med kanel og chiafrø”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *