Proteinrig koldskål med kefir

Proteinrig koldskål med kefir

Denne opskrift på proteinrig koldskål med kefir er min nye sommer favorit. Den er frisk og helt uden sukker. Der er få ingredienser i og den kan laves på 5 minutter.

I denne version bruger jeg kefir som base, i stedet for kærnemælk. Kefir er et fermenteret mælkeprodukt og har en virkelig lækker perlende og let syrlig smag. Fermenteringen gør kefir rig på probiotika i form af gærceller og mælkesyrebakterier, som er meget gavnlige for din tarmflora. Jeg tilsætter skyr for at få en cremet konsistens og mere protein i koldskålen. Jeg bruger en skyr med vaniljesmag for at den bliver en smule mere sød – uden jeg behøver tilsætte sukker.

Rugbrødsdrys

Den knasende sprøde rugbrødsdrys er det perfekte alternativ til kammerjunkere, hvis du gerne vil have en sundere udgave. Jeg topper koldskålen med lækre friske danske jordbær.

Min proteinrige koldskål med kefir kan også spises med andre former for drys eller granola på, her kommer nogle forslag:

Banan granola

Granola med kokos og mandler

Rugbrødsdrys

Proteinrig koldskål med kefir

24 maj, 2026
: 2-3
: 30 min
: 35 min
: Easy

Af:

Ingredienser
  • 600 ml kefir
  • 200 g vaniljeskyr
  • ½ tsk. Vaniljepulver
  • Skallen fra ½ øko citron
  • En smule citronsaft
  • Tilbehør: Friske jordbær
  • Rugbrødsdrys:
  • 4 skiver rugbrød
  • 1 dl grovvalsede havregryn
  • 1 dl hakkede mandler
  • 2 tsk. kanel
  • En smule vaniljepulver
  • En knivspids salt
  • 1 spsk. honning
Fremgangsmåde
  • Step 1 Koldskål:
  • Step 2 Hæld kefir og skyr i en skål og bland det sammen med en ske
  • Step 3 Tilsæt vaniljepulver, citronsaft og citronskal
  • Step 4 Bland det godt og smag på det. Tilsæt evt. mere vanilje eller citron. Spis den kold, toppet med rugbrødsdrys og friske bær. Rugbrødsdrys:
  • Step 5 Blend rugbrød i en minihakker, så det bliver helt fint
  • Step 6 Kom rugbrøds-smulder i en skål sammen med havregryn, hakkede mandler, kanel, salt og vanilje
  • Step 7 Bland det godt sammen
  • Step 8 Fordel det på en bageplade beklædt med bagepapir og fordel honningen ud over
  • Step 9 Bag rugbrødsdryssen i ca. 25-30 minutter i en varm ovn på 200 grader varmluft
  • Step 10 Rør i det undervejs nogle gange og hold øje med at det ikke bliver brændt
  • Step 11 Det skal være knasende sprødt.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *