Rugbrødsmüsli med havregryn

Rugbrødsmüsli med havregryn

Den her rugbrødsmüsli med havregryn er fantastisk. Den er crunchy, sød (uden at være for sød) og så er den virkelig nem at lave.

Har du ofte rugbrød til overs som I ikke får brugt?

Det har jeg ikke mere 🙂

Jeg har for nylig udviklet denne opskrift og det er simpelthen sådan en god måde, at få brugt sine sidste rester rugbrød på. Jeg kommer altid de få skiver rugbrødsrester, som måske er blevet lidt tørre og kedelige i fryseren. Så har jeg enten til denne rugbrødsmüsli med havregryn, Rugbrødscroutoner eller små rugbrødshapsere.

Jeg bruger brun farin fordi jeg synes det giver müslien en lidt dybere og kraftigere sød smag. Men da jeg kun bruger 1 spsk. til en hel portion müsli, så er müslien altså stadig super sund og fyldt med mættende kostfibre fra rugbrødet.

Jeg opvarmer altid min ovn inden jeg skal bruge den. Det gør jeg fordi det er en ret gammel ovn jeg har og den er længe om at blive varm. Har du en ny ovn er det sikkert ikke nødvendigt. Hold øje med tiden og sørg for at røre i müslien nogle gange mens den bages. Jeg kan godt lidt at min müsli er til den mørke side, men det er en smagssag, så kan du blot give den kortere tid.

Hvis du ligesom mig er vild med at lave din topping eller müsli selv, så prøv også min hjemmelavede granola, den smager fantastisk.

Rugbrødsmüsli med havregryn

3 oktober, 2020
: Et glas (0,5L.)
: 10 min
: 20 min
: 30 min

Af:

Ingredienser
  • 200 g rugbrød (jeg brugte 5 skiver)
  • 100 g grovvalsede havregryn
  • 75 g mandler
  • ½ dl vand
  • 1 spsk. brun farin
Fremgangsmåde
  • Step 1 Tænd ovnen på 175 grader varmluft
  • Step 2 Kom rugbrødsskiverne i en minihakker og hak det helt fint
  • Step 3 Kom de fint hakkede rugbrød i en skål og bland havregryn deri
  • Step 4 Hak mandlerne groft med en kniv
  • Step 5 Hæld den halve deciliter vand på en pande og varm det op
  • Step 6 Tilsæt brun farin og lad det smelte
  • Step 7 Kom rugbrøds/havregryn blandingen på en bageplade
  • Step 8 Kom de hakkede mandler på og bland det
  • Step 9 Hæld det smeltede brun farin vand på rugbrødsmassen og bland det rundt
  • Step 10 Sæt bagepladen i ovnen og bag på 175 grader i ca. 20-25 minutter
  • Step 11 Rør lidt i det et par gange, så det ikke brænder på.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *