Denne opskrift på sprøde og søde havregryns vafler er fuldstændig fantastisk. Mine havregryns vafler er fluffy og bløde indeni og samtidig sprøde udenpå.
Vaflerne er i den søde ende og egner sig rigtig godt som en dessert, en sød snack eller måske som morgenmad.
Vafler er utrolig nemme at lave. Dejen kan piskes sammen på 5 minutter og selve vaflerne skal også blot bages et par minutter – alt afhængig af hvilket vaffeljern du bruger. Jeg kan helt klart anbefale at undersøge markedet lidt og læse om diverse test resultater. Det gjorde jeg – og jeg er meget tilfreds med mit dobbelte vaffeljern.
Hvorfor havregryns vafler?
Fordi de mætter bedre og holder dig mæt i længere tid. Desuden gør havregrynene og profiberen, at vaflerne bliver dejlig tykke og lækre luftige inden i. Min erfaring er, at vafler lavet på havregryn generelt bliver meget mere luftige end når man bruger mel.
I denne opskrift har jeg foruden havregryn brugt profiber. Profiber er et produkt som er lavet udelukkende af kartoffelfibre og som er helt fri for gluten. Profiber er meget rigt på kostfibre og protein og derfor giver det lidt ekstra til den ellers søde vaffel. Profiber er helt neutral i smagen og smager faktisk af ingenting, hvilket er en kæmpe fordel, hvis du spørger mig. Det kan blandt andet købes i større velasorterede supermarkeder, helsekost eller lign. Du kan dog sagtens helt udelade at bruge profiber, eller evt. erstatte den med fiberhusk, hvis det er nemmere at finde i supermarkedet.
Mine havregryns vafler er super sunde. De er fri for gluten (hvis du bruger glutenfri havregryn), fyldt med protein og mættende kostfibre.
Jeg har lavet disse havregryns vafler helt plain, så kan jeg variere toppingen alt efter hvad vi lige har lyst til.
Idéer til topping på vafler kan være: sukker og marmelade, nutella, honning, sirup, flormelis, is, friske bær, skyr osv. Her er det blot fantasien der sætter grænsen.
Måske du også vil kunne lide mine Havregrynsmuffins med banan eller mine Sunde bananpandekager.
Havregryns vafler
Ingredienser
Fremgangsmåde
Tusind tak for endnu en af dine lækre opskrifter – vil lave vafler til frokost nu om lidt
Tak Jane, det glæder mig at du kan lide dem 🙂
Ha en dejlig dag
Mange hilsner
Ditte