Salat med jordbær og burrata

Salat med jordbær og burrata

Opskrift på den skønneste sommer salat med jordbær og burrata. Salaten er super frisk med rucola og søde jordbær og den lækre og cremede burrata passer perfekt sammen med. Den er helt perfekt til sommerens grillmad.

Denne salat med jordbær og burrata er lyn-hurtig at lave, og så er den virkelig fin og indbydende. Jeg har serveret den til gæster ad flere omgange.

Lidt om burrata

Burrata er en friskost. Dens ydre lag består af frisk mozzarella og indeni består den af stracciatella (en blanding af mozzarellastrimler og fløde). Burrata er således ikke en fedtfattig ost, til gengæld er den utrolig cremet og virkelig lækker på salater, på pizza, på pastaretter eller bagte grøntsager. Det er faktisk kun fantasien der sætter grænserne for, hvad burrata kan bruges sammen med.

Jeg bruger ofte frugt og bær i mine salater. Særligt på denne årstid nyder jeg at bruge årstidens bær. Her har jeg brugt friske danske jordbær (de smager bare af mere). For mere inspiration til sommersalater med frugt i, se her:

Vandmelonsalat med jordbær og feta

Salat med vandmelon

Salat med grillede ferskner og mozzarella

Salat med jordbær og burrata

26 maj, 2024
: 4
: 5 min
: 5 min
: 10 min

Af:

Ingredienser
  • 75 g rucola
  • 1 hoved hjertesalat
  • 300 g friske jordbær
  • 50 g pinjekerner
  • 1 burrata ost
  • Salt og peber
Fremgangsmåde
  • Step 1 Skyl rucola og hjertesalat
  • Step 2 Skær hjertesalatbladene i skiver og anret begge salater på et fad eller tallerken
  • Step 3 Skyl jordbær, fjern stilken og skær dem i kvarte
  • Step 4 Rist pinjekernerne på en tør og varm pande (det tager 1-2 minutter)
  • Step 5 Anret jordbær ovenpå salaten
  • Step 6 Hæld vandet fra burrata osten og tag den forsigtigt op og læg den øverst på salaten
  • Step 7 Krydr med salt og peber og drys med ristede pinjekerner
  • Step 8 Spis med det samme, eller stil salaten på køl.



1 thoughts on “Salat med jordbær og burrata”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *