Torsk i grøn karry-kokossauce

Torsk i grøn karry-kokossauce

Denne opskrift på torsk i grøn karry-kokossauce er simpelthen den nemmeste ret. Det tager maksimalt 30 minutter at tilberede, fra start til slut – og endnu bedre, så skal du kun bruge meget få ingredienser.

Lidt om torsk

Torsk er, efter min mening, en fantastisk fisk. Torsk er meget mild i smagen og så har den en skøn struktur i kødet. Den er utrolig børne- og voksen venlig. Torsk kan tilberedes på mange forskellige måder. Herhjemme laver vi for eksempel ofte hjemmelavede fiske-fingre, fiskefilet eller fiskefrikadeller – alt sammen med torsk.

Denne opskrift på torsk i grøn karry-kokossauce er mit bud på en lidt anderledes ret med fisk, som er nem og mild (alt afhængig af hvor meget eller hvilken karry pasta du bruger selvfølgelig).

Jeg hælder karry-kokossaucen hen over den ferske torsk som er i et ovnfast fad. Dernæst tilbereder jeg retten i ovnen i max 15 minutter. Se til torsken efter 12 minutter, stik lidt i den og se om den er færdig. Kødet skal falde let fra hinanden.

Jeg er ret vild med at bruge karry pasta af forskellig slags, det giver en helt anden smag til retten end når du bruger tørrede krydderier. Der er dog stor forskel på karrypasta, især på smagen og på hvor spicy de er. Du kan lave din karrypasta selv, det gør jeg dog sjældent, selvom det var sjovt at lære engang for en del år siden på en kokkeskole i Thailand :-).

Den karry pasta jeg bruger (køber den i supermarkedet) er ret spicy, derfor bruger jeg kun en spiseskefuld til denne opskrift til 4 personer. Den grønne karry pasta er den mildeste af de tre, hvor rød er stærkest og gul er midtimellem. Har du endnu ikke lavet mad med karry pasta kan jeg varmt anbefale det. Se også min opskrift på Thai-karry med blomkål der har jeg brugt den gule karry pasta.

Tip: Husk endelig kaffir lime bladene i denne ret med torsk i grøn karry-kokossauce, de er uundværlige i thai-inspirerede retter. Køb en pose i et thai-supermarked og kom den i fryseren, de kan holde sig i årevis. 

Torsk i grøn karry-kokossauce

6 april, 2021
: 4
: 10 min
: 20 min
: 30 min

Af:

Ingredienser
  • Ca. 600 g torske loins (4 stk.)
  • 400 g friske haricot verts (frosne kan også bruges)
  • 2 løg
  • 1 spsk. kokosolie
  • 1 spsk. grøn karry pasta
  • 10 stk. kaffir lime blade
  • Saften fra ½ lime
  • Salt
  • Ris (jeg har brugt brune parboiled ris)
Fremgangsmåde
  • Step 1 Kog risene efter anvisning på pakken
  • Step 2 Tænd ovnen på 180 grader.
  • Step 3 Læg torske loins på et skærebræt med skinsiden nedad
  • Step 4 Tag fat i lidt af skindet i den ene ende
  • Step 5 Brug en skarp kniv og skær skindet af
  • Step 6 Kom torskestykkerne i et ovnfast fad
  • Step 7 Nip enderne af de friske bønner og skær dem midt over
  • Step 8 (ikke nødvendigt hvis du bruger frosne bønner)
  • Step 9 Skær løg i små tern
  • Step 10 Steg løgene i kokosolie på en varm pande
  • Step 11 Tilsæt den grønne karry pasta
  • Step 12 Steg i 3 minutter
  • Step 13 Skru ned for varmen og tilsæt kokosmælk og de grønne bønner
  • Step 14 Tilsæt kaffir lime bladene og limesaften
  • Step 15 Smag saucen til med salt
  • Step 16 Lad saucen simre i ca. 5 minutter
  • Step 17 Hæld karry-kokossaucen hen over torskestykkerne
  • Step 18 Kom fadet i ovnen på 180 grader i ca. 12-15 minutter
  • Step 19 Kødet på torsken skal falde fra hinanden hvis du stikker lidt til det
  • Step 20 Tag fadet med torsk i grøn karry-kokossauce ud af ovnen
  • Step 21 Spis straks sammen med de færdigkogte ris.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *