Jeg elsker chili sin carne og denne her er min bedste opskrift. Jeg har afprøvet utallige varianter, men det er denne her jeg altid vender tilbage til hver gang. Min chili sin carne har en skøn rig smag, den er med både mørk chokolade og en smule rødvin, som gør smagen endnu mere fyldig. Den er smagfuld uden at være for spicy. Ønsker du den stærkere, skal du blot tilføje lidt mere chili – evt. lidt stødt cayennepeber, prøv dig frem.
Chili sin carne er en skøn vegetarisk ret og den smager fantastisk. Der er masser af fibre fra grøntsagerne og gode proteiner fra både kidney bønner og de røde linser, derfor mætter den helt utrolig godt.
Lidt om røde linser
Jeg bruger ofte røde linser i vegetariske gryderetter. De røde linser optager rigtig meget vand under kogning og de koger derfor helt ud. Det giver en rigtig god cremet struktur, at bruge røde linser i kødfri retter.
Røde linser, kaldes også splitlinser. De er nemme at gå til, fordi de, ulig andre bælgfrugter, ikke skal iblødsættes inden kogning. Du kan altså nøjes med, at skylle dem og derefter komme dem direkte i din chili sin carne (eller en anden vegetarisk ret, for eksempel min Cremet linsesuppe med tomat og kokosmælk).
Det er lidt forskelligt hvad jeg serverer sammen med chili sin carne. Nogen gange koger jeg ris og andre gange spiser vi det med et godt naanbrød til, det kunne også være begge dele. Jeg kommer ofte lime, frisk korinder, tern af avocado og cremefraiche i små skåle, så kan man selv vælge sit tilbehør.
Chili sin carne
Ingredienser
Fremgangsmåde