Disse lækre vegetariske broccolideller med quinoa er små grønne vitamin- og proteinbomber!
Som så mange andre, har jeg også mere tid end normalt herhjemme i disse coronadage. Og nu hvor alle aftaler selvfølgelig er aflyst, ja så giver det mig lidt ekstra tid til at eksperimentere i mit køkken og udvikle nye opskrifter. Jeg har en plan om at lave mad af de råvarer jeg har, og kun købe det absolut allermest nødvendige. I dag er det blevet til de her broccolideller med quinoa.
Jeg har blandt andet brugt ½ broccolihoved og ½ dl tørret quinoa (OBS: 2 dl når det er kogt). Jeg bruger altid HELE broccolien, altså også stokken. Faktisk findes de fleste vitaminer i selve stokken. Smags-mæssigt er stokken mere mild end broccolibuketterne, så hvis man har det svært med broccoli kan man jo starte med stokken 🙂
Broccoli er især rig på A-vitamin, K-vitamin, folat, C-vitamin, betacaroten og kalium.
Hvis du vil læse lidt mere om quinoa, så se mit indlæg her: Quinoasalat
Når du skal stege frikadellerne, så vær opmærksom på at “farsen” ikke er så sammenhængende. Tag en ske og form i hånden og så skal der mere fedtstof på panden end du normalt ville bruge.
Varm panden godt op, og lad være med at vende frikadellerne mere end én gang. De skal have en stegeskorpe før du vender, ellers går de i stykker.
Dellerne kan fryses og gemmes til madpakken, eller til en dag du ikke orker at lave mad 🙂
Broccolideller med quinoa
Ingredienser
Fremgangsmåde
1 thoughts on “Broccolideller med quinoa”