Disse cannelloni med oksekød og ricotta smager fuldstændig fantastisk. Normalt laver jeg cannelloni vegetarisk, denne variant med oksekød er virkelig også skøn. I virkeligheden er det faktisk bare en anderledes måde, at lave en lasagne på.
Selve kødfyldet kan laves helt som du kan lide det. Jeg havde lyst til at prøve noget lidt anderledes og siden jeg altid bruger ricotta i mine vegetariske cannelloni, tænkte jeg at det også ville fungere godt i sammen med kødet. Ricottaosten giver kødsovsen en lækker og cremet smag og konsistens.
Det er ret nemt at lave cannelloni. Fyldet kommes på i den ene ende af lasagnepladen – hvorefter den rulles. Lasagnepladen skal ikke smøres eller lignende. Læg den rullede cannelloni med samlingen nedad. Der er forskel på de friske lasagneplader man kan købe. Nogle er allerede skåret i stykker, hvor andre er hele i ét langt stykke. Det er også med forskel om jeg bruger fuldkornslasagneplader, almindelige eller med spinat. Det afhænger af hvad jeg har lyst til 🙂
Skulle der blive lidt kødsauce til overs, kan du komme det med i den ovnfaste fad, i kanterne og mellem cannellonierne, det gør jeg selv. Alternativt kan du fryse det, så er der måske til en omgang pasta med lækker ricotta-kødsauce en anden dag.
Cannelloni med ricotta og oksekød passer skønt sammen med en lidt syrlig og sprød salat. Det kunne for eksempel være en god spidskålssalat som denne Spidskålssalat med æble og saltede mandler.
Cannelloni med oksekød og ricotta
Ingredienser
Fremgangsmåde