Cannelloni er en klassisk Italiensk pastaret. Den består af store pastaruller (lavet af friske lasagneplader) med fyld og tomatsauce og herefter er de bagt i ovnen. Det er en utrolig nem og velsmagende ret. En klassisk cannelloni er vegetarisk, hvilket denne opskrift også er.
Denne variant på cannelloni med ricotta squash er min favorit, det smager fuldstændig fantastisk.
Der er mange som ikke ved hvad ricottaost er og hvad man skal bruge det til. I det Italienske køkken bruger de ofte ricotta, både i forretter, hovedretter eller desserter. Ricotta er meget mild i smagen, den er i virkeligheden ikke en rigtig ost, da den er lavet på den valle der er tilovers efter en osteproduktion. Ricotta er fedtfattig og har et højt indhold af proteiner. Konsistensen i ricotta er let grynet.
Cannelloni er en meget nem ret at lave og i en travl hverdag er den ideel, da det tager maksimum 40 minutter fra du går i gang med råvarerne til retten er færdig 🙂
Jeg river squash groft på et rivejern, blander det med ricotta, citronskal og citronsaft, hvidløgspulver og frisk kværnet peber.
Herefter tager jeg de friske lasagneplader. Alt afhængig af hvilket mærke du køber er nogle lasagneplader i stykker og andre skal du selv skære/klippe i stykker. Fyldet skal fordeles i den ene ende af den friske lasagneplade og så rulles pladen.
Alle pastarullerne kommes i et ovnfastfad og overhældes med tomatsaucen. Alternativt til at lave sin egen tomatsauce, kan den købes færdig.
Denne opskrift fik jeg 9 stk. cannelloni og det var rigeligt til to personer, der var endda lidt tilovers. Vi spiste dem sammen med en frisk tomatsalat til.
En anden god pastaret er min opskrift på pasta bolognese, den finder du her Pasta bolognese
Cannelloni
Ingredienser
Fremgangsmåde