Svensk pølseret

Svensk pølseret

En klassisk svensk pølseret er virkelig nem at lave, det kræver forholdsvis få ingredienser, det tager maksimum 30 minutter og så er den et hit for de fleste børn.

Jeg sidder i øjeblikket på Bornholm og holder sommerferie. Her har vi blandet vejr – i dag har det dog været tørt. Personligt har jeg altid lyst til sammenkogte og dejlig lune retter når det regner, blæser eller bare er koldt…. Og lige nu må jeg konstatere, at det danske sommervejr ikke ligefrem indbyder til den lækre jordbær/vandmelon smoothie som jeg lavede forleden… Den opskrift må vente lidt. 

Jeg havde selv en rest pølser liggende som ikke nåede at komme på grillen og hvad bedre end, at få brugt mine rester – og så endda forvandle dem til denne gamle, undervurderede danske ret. Svensk pølseret, har intet med Sverige at gøre og jeg aner ikke hvor navnet kommer fra 🙂

Tips til en cremet svensk pølseret

Jeg kan bedst lide min svenske pølseret relativt snasket og ”sovset”, jeg synes den er kedelig at spise hvis den er tør, derfor sparer jeg ikke på mælk og fløde når jeg laver den. Jeg vil klart anbefale at lave retten i en stor gryde eller en sauterpande, da det godt kan være vanskeligt, at røre rundt på en almindelig pande.  

Der er ingen grøntsager i svensk pølseret, derfor serverer jeg den som den er og laver noget dampet broccoli og gnavegrønt til (oftest gulerødder, peberfrugt og agurk).

En anden skøn ret som passer til vejret er Pasta bolognese, den er ligeså børnevenlig som den svenske pølseret og så er det nemt at lave et stor portion som kan fryses ned. 

Svensk Pølseret

6 juli, 2020
: 4
: 5 min
: 25 min
: 30 min

Af:

Ingredienser
  • 650 g kartofler
  • 6 stk. wienerpølser
  • 2 løg
  • 140 g tomatpuré
  • 2 dl mælk
  • 1 dl piskefløde
  • 1 spsk. smør til stegning
  • 1 tsk. paprika
  • 1 spsk. æblecidereddike
  • Salt
  • Peber
  • Purløg til pynt
Fremgangsmåde
  • Step 1 Skræl kartoflerne og kog dem møre
  • Step 2 Hæld vandet fra kartoflerne og lad dem køle af et øjeblik
  • Step 3 Skær dem herefter i mindre tern
  • Step 4 Skær wienerpølserne i skiver og pil og hak løggene
  • Step 5 Varm en pande eller gryde og smelt smørret
  • Step 6 Steg løggene til de er klare og tilsæt pølserne samt paprika
  • Step 7 Når pølserne har taget lidt farve, tilsæt tomatpuré og steg et par minutter
  • Step 8 Tilsæt kartoflerne, mælk, piskefløde og æblecidereddike
  • Step 9 Rør i det og lad det hele varme godt igennem
  • Step 10 Pynt med purløg og server med det samme.


Relaterede Indlæg

Kartoffel-porre suppe

Kartoffel-porre suppe

Kartoffel-porre suppe er uden tvivl, den ret jeg har lavet flest gange. Det er min søns livret – og jeg tror vi får den rundt regnet én gang hver 14. dag.  Det smager jo også bare godt. Tror aldrig vi bliver trætte af at spise […]

Hjemmelavede kyllingenuggets

Hjemmelavede kyllingenuggets

En nem og lækker børne – og voksenvenlig ret herhjemme er hjemmelavede kyllingenuggets.De er utrolig simple at lave og det tager ingen tid. De smager så godt, de er lækre sprøde udenpå og skønne og saftige indeni. Hjemmelavede kyllingenuggets kan bruges med alverdens tilbehør, prøv […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *