Pasta bolognese

Pasta bolognese

Klassikeren over dem alle, er altid PASTA BOLOGNESE.

Jeg tror ikke jeg kender nogen (og det gælder både børn og voksne), der ikke kan lide pasta bolognese… Måske med mindre man ikke spiser kød (så kan den blot laves kødfri..)

Gad vide hvor mange børnefamilier der hver dag står og kokkererer lige netop denne ret! 

Min opskrift indeholder mange grøntsager – faktisk er der ligeså mange gram grøntsager som der er kød i, så denne opskrift på pasta bolognese er en lidt sundere udgave, dog stadig super børnevenlig 🙂 

En rigtig god bolognese har stået og simret længe og jeg synes altid den smager bedst på 2. dagen. Men har du ikke tiden, så lad den stå og små-simre i 20 minutter efter alle ingredienserne er tilsat. Husk altid at brune det hakkede oksekød godt af som det første, der er rigtig meget smag som går tabt, hvis kødet ikke bliver brunet.

I denne portion har min søn og jeg mad i tre dage. MEN jeg har ikke altid den store lyst til pasta bolognese tre dage i træk. Det vi har tilovers fryser jeg derfor altid ned, så har vi til to dage på et andet tidspunkt. 

I en travl hverdag synes jeg det er fantastisk, at jeg indimellem ikke skal lave mad, men blot kan nøjes med at varme noget fra fryseren. Det tror jeg der er mange andre der kan skrive under på. 

Vi bruger altid en god ægte parmesan ost og river henover inden servering. Som tilbehør laver jeg ofte nogle gnavegrøntsager, for eksempel gulerødder, peberfrugt og agurk.

Hvis du som jeg også elsker pastaretter, kan du her nedenfor se andre af mine pastaopskrifter:

Pasta i cremet bacon-cheddar sauce

Pasta med tuncreme

Cannelloni med oksekød og ricotta

Pasta bolognese

26 februar, 2020
: 4
: 15 min
: 45 min
: 60 min

Af:

Ingredienser
  • 400 g hakket oksekød
  • 2 store løg
  • 1 fed hvidløg
  • 3 mellemstore gulerødder (200 g)
  • 1/2 -1 squash (200 g)
  • 1 dåse hakkede tomater (400 g)
  • 4 spsk. Tomatpuré
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. Tørret basilikum
  • Evt. Et par håndfulde frisk hakket basilikum
  • Salt og peber
  • Parmesanost
Fremgangsmåde
  • Step 1 Varm en gryde og kom olie på
  • Step 2 Pil og hak løg og hvidløg steg det i den varme gryde
  • Step 3 Kom det hakkede kød på og tilsæt salt og peber
  • Step 4 Sørg for at kødet bliver stegt og brunet igennem
  • Step 5 Skræl gulerod og skær i små tern
  • Step 6 Riv squash groft på et rivejern
  • Step 7 Tilsæt det i gryden sammen med tørret oregano og basilikum
  • Step 8 Tilsæt hakkede tomater og tomatkoncentrat
  • Step 9 Smag til med lidt mere salt og peber
  • Step 10 Tilsæt den friske hakkede basilikum
  • Step 11 Skru ned og lad bolognesen små-simre i ca. 20 min. (gerne mere hvis du har tid)
  • Step 12 Smag til med salt/peber
  • Step 13 Kog pasta efter anvisning på pakken
  • Step 14 Server bolognesen med frisk revet parmesanost


Relaterede Indlæg

Hjemmelavede kyllingenuggets

Hjemmelavede kyllingenuggets

En nem og lækker børne – og voksenvenlig ret herhjemme er hjemmelavede kyllingenuggets.De er utrolig simple at lave og det tager ingen tid. De smager så godt, de er lækre sprøde udenpå og skønne og saftige indeni. Hjemmelavede kyllingenuggets kan bruges med alverdens tilbehør, prøv […]

Mango smoothie

Mango smoothie

Denne mango smoothie er simpelthen så lækker. Den cremede konsistens får du ved at bruge frossen banan og avocado. Mango kan efterhånden også købes som tern på frost, det er virkelig nemt. Jeg køber bananer og avocadoer, lader dem modne på køkkenbordet – og når […]



3 thoughts on “Pasta bolognese”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *