Linsefrikadeller med græskarkerner

Linsefrikadeller med græskarkerner

Disse linsefrikadeller med græskarkerner er meget nemme at gå til. Generelt er røde linser utrolig nemme at have med at gøre, de skal blot koge helt ud og herefter egner de sig rigtig godt som hovedbestanddel i en ”fars”.  Røde linser egner sig også i sammenkogte retter eller supper. Jeg kan varmt anbefale at prøve min linsesuppe, se opskriften her: Cremet linsesuppe med tomat og kokosmælk.

Lidt om røde linser

Røde linser er spækket med proteiner og kostfibre, hvilket er årsagen til at de mætter så godt. Der er også godt med calcium og ikke nok med det, så har røde linser et forholdsvist lavt energiindhold. Du kan altså spise ret mange linsefrikadeller, ja faktisk dobbelt så mange, som hvis du spiste almindelige frikadeller lavet på hakket kød.

Når røde linser skal tilberedes er det vigtigt, at de skylles meget grundigt. De skal heldigvis ikke, som andre bælgfrugter sættes i blød, og er derfor meget overskuelige at gå til. De skal kun koge i 15-20 minutter.

Hvis det er muligt kan denne ”fars” med fordel laves nogle timer inden at selve frikadellerne skal steges. Her vil den sætte sig og tage mere smag fra løg og krydderier. De røde linser smager i sig selv ikke af ret meget, det er derfor vigtigt at bruge krydderier og løg for at give linsefrikadellerne noget smag.

Selve tilberedningen

Jeg steger altid i en blanding af smør og olie, det giver det bedste resultat, både i smag og stegning. Vigtigt at varme panden godt op, så der kommer en fin stegeskorpe på. Et rigtigt godt råd til alle slags frikadeller det er, at vende dem en enkelt gang. Disse linsefrikadeller er mere porøse og bløde end frikadeller af en kødfars, derfor skal man være ekstra påpasselig når man vender dem. Jeg bruger en gaffel og en paletkniv 🙂

Dellerne kan holde sig 3-4 dage i køleskabet og kan varmes i ovnen inden servering.

Linsefrikadeller med græskarkerner er et rigtig godt alternativ til kød. Spis dem som de er med en lækker frisk salat til og en skøn dressing eller pesto.

Linsefrikadeller med græskarkerner

10 juli, 2020
: 4
: 10 min
: 30 min
: 40 min

Af:

Ingredienser
  • 1 ½ dl røde linser (ukogte)
  • 1 løg
  • 2 æg
  • 2 spsk. havregryn (grovvalsede)
  • 3 spsk. kartoffelmel
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. græskarkerner
  • Salt og peber
  • 1-2 spsk. smør
  • 1-2 spsk. olivenolie
Fremgangsmåde
  • Step 1 Skyl linserne godt og kog dem efter anvisning på pakken
  • Step 2 Riv løg groft på et rivejern og hak hvidløget helt fint
  • Step 3 Bland det sammen med de kogte linser
  • Step 4 Rør havregryn, kartoffelmel og æg i
  • Step 5 Tilsæt salt og peber og bland godt
  • Step 6 Smag på det og tilsæt evt. mere
  • Step 7 Tilsæt græskarkerner
  • Step 8 Tænd en pande og varm den, kom smør og olie på
  • Step 9 Form linsefarsen til frikadeller med en ske
  • Step 10 Og kom dem på den varme pande
  • Step 11 Lad dem få en god stegeskorpe og vend dem kun en enkelt gang!
  • Step 12 Læg dellerne på en bageplade og bag dem i ovnen i 5-10 min på 180 grader varmluft

Relaterede Indlæg

Klassisk hummus

Klassisk hummus

Hummus kan varieres på rigtig mange måder, den helt klassiske hummus er dog ofte den jeg ender ud i. Jeg bruger altid lidt vand i min hummus. Det gør jeg for at den får en mere cremet konsistens – og så undgår jeg at skulle […]

Quinoasalat

Quinoasalat

Denne fyldige quinoasalat blev en slags tøm køleskabet salat. Selvom der ikke er kød i er den utroligt mættende grundet quinoa som blandt andet er spækket med proteiner.  Jeg er vild med at bage grøntsager/rodfrugter, tilsætte olie, hvidløg og krydderier, så giver det en virkelig […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *