Denne forårssalat med kartofler, asparges og radiser bliver en af min favorit forårs- og sommersalater. Jeg har allerede lavet den flere gange, det er en af de der salater som man bare aldrig bliver træt af. Salaten er frisk, sprød og dejligt mættende.
Grønne asparges
Jeg elsker forårssæsonen og de grøntsager der dukker op her. Især elsker jeg grønne asparges. Jeg plejer at stege dem i enten smør eller olivenolie. I denne opskrift river jeg skallen fra en citron hen over de stegte asparges, det giver en helt fantastisk smag.
Grønne asparges har et meget lavt energiindhold og indeholder altså ret få kcal. Pr. 100 g indeholder de 109 KJ som svarer til 26 kcal. Grønne asparges er især rige på folat, C-vitamin og Kalium*.
Min forårssalat med kartofler, asparges og radiser er perfekt som tilbehør – og den passer til det meste. Den er helt oplagt at lave som tilbehør til grillmaden. Den mætter skønt fordi der også er kartofler i. Det er jo egentlig bare en let og frisk kartoffelsalat (uden den fede dressing på), det er en alt i en salat som vil være oplagt til et stykke kød eller fisk.
Andre skønne forårssalater med kartofler eller asparges, kan du se her:
Lun kartoffelsalat med stegte grøntsager
Lynstegte asparges med feta og ristede pinjekerner
Cremede kartofler med grønkålspesto
*Kilde: https://frida.fooddata.dk/food/64?
Forårssalat med kartofler, asparges og radiser
Ingredienser
Fremgangsmåde
Mange tak – super inspirerende og lækker opskrift.
Dejligt du kan bruge den. Det er også en af mine favoritter.