Lynstegte asparges med feta og ristede pinjekerner

Lynstegte asparges med feta og ristede pinjekerner

Jeg elsker asparges, især lynstegte asparges med feta og ristede pinjekerner, som er noget jeg laver ofte. Det er virkelig nemt og det tager ingen tid, under 10 minutter. Det er perfekt som tilbehør til grillmaden, til pastaretter, til kød, til fisk – faktisk kan jeg ikke komme i tanke om hvad dette ikke passer til.

Asparges er fantastiske, de er i sæson lige nu og du kan bruge dem i alt. Jeg bruger grønne asparges i omeletter, salater, pastaretter eller som i denne Kartoffelsalat med stegte grøntsager. Asparges er rige på C-vitamin, kalium og folat/folsyre også kaldet vitamin-B9.

Lynstegte asparges med feta og ristede pinjekerner er den perfekte kombination. Den lækre fede feta, de nøddeagtige pinjekerner og grønne asparges passer utrolig godt sammen, både i smag og konsistens.

Jeg steger som regel mine asparges i en god olivenolie, men du kan sagtens stege i smør, eller en blanding af olivenolie og smør. Det giver også en skøn smag. Stegte eller bagte grøntsager er den nemmeste måde at tilberede grøntsager – tilbehør behøver ikke altid være kolde salater. 

Se mine mange forskellige opskrifter her:

Stegt rosenkål med bacon og parmesan

Bagte grøntsager med persilleolie

Bagte grøntsager

Honningbagte rodfrugter

Lynstegte asparges med feta og ristede pinjekerner

15 maj, 2021
: 4
: 2 min
: 3 min
: 5 min

Af:

Ingredienser
  • 500 g grønne asparges
  • 100 g fetaost (fra hel blok)
  • 50 g pinjekerner
  • 2 spsk. olivenolie
  • Salt
Fremgangsmåde
  • Step 1 Skyld aspargesene og nip enderne af (der hvor de selv knækker)
  • Step 2 Kom pinjekernerne på en varm og tør pande
  • Step 3 Rist dem et par minutter, hold øje med dem så de ikke brænder på
  • Step 4 Hæld pinjekernerne over i en skål
  • Step 5 Brug den samme pande
  • Step 6 Hæld olien på
  • Step 7 Rist aspargesene ved høj varme i et par minutter
  • Step 8 Tilsæt salt
  • Step 9 Anret de lune asparges på en tallerken eller et fad
  • Step 10 Smuldr fetaosten hen over
  • Step 11 Drys de ristede pinjekerner henover til sidst
  • Step 12 Spis med det samme.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.