Måltidssalat med quinoa, laks, kål og kartofler

Måltidssalat med quinoa, laks, kål og kartofler

Denne opskrift på en måltidssalat med quinoa, laks, kål og kartofler er simpelthen så skøn. Den smager helt fantastisk, er nem at lave og så mætter den helt utroligt.

Opskriften blev egentlig til at de rester jeg havde i mit køleskab. Tænk, at der kan komme noget så lækkert ud af rester!

Den lækre sprøde spidskål, det syrlige og sprøde æble sammen med den fede laks og de saltede mandler passer bare virkelig godt sammen. Jeg bruger quinoa, men du kan også sagtens bruge for eksempel bulgur eller couscous.

Jeg er vild med måltidssalater og jeg laver ofte en lidt større portion, så jeg har til flere dage. For mig at denne sagtens gå som et aftensmåltid og så tager jeg resten med på madpakke dagen efter.

Quinoa fylder en del i mine opskrifter her på siden, det er jeg klar over

Men jeg elsker simpelthen quinoa. Det er så alsidigt og jeg bruger de både i salater, som erstatning for ris, i vegetariske retter mv. Det kan du se og læse meget mere om her:

Saltede mandler kan efterhånden købes rigtig mange steder. Men hvis du en dag har små 25 minutter, så vil jeg klart anbefale dig at prøve at lave dem selv. Det er det nemmeste og kan ikke gå galt. Desuden er det lidt lækkert at servere hjemmelavede saltede mandler for gæster (synes jeg!) Min opskrift finder du her: Saltede mandler

Der er masser af gode sager i denne måltidssalat med quinoa, laks, kål og kartofler. De kolde kartofler er fantastiske til at stabilisere blodsukkeret. Der er omega-3 i både laks, mandler og quinoa foruden protein som også er at finde i de tre.

Måltidssalat med quinoa, laks, kål og kartofler

26 januar, 2023
: 2
: 10 min
: 20 min
: 30 min

Af:

Ingredienser
  • 1 dl (ukogt) quinoa (giver 2 dl kogt)
  • Vand
  • 1 tsk. salt
  • 200 g spidskål
  • 125 g varmrøget laks med peber
  • 150 g kogte små kartofler
  • 1 rødt æble
  • 25 g saltede mandler*
  • 70 g kruspersille (1 lille bundt)
  • Saften fra ½ citron
Fremgangsmåde
  • Step 1 Kog quinoaen i saltet vand efter anvisning på pakken
  • Step 2 Lad den efterfølgende køle af en smule
  • Step 3 (quinoaen må godt være lun)
  • Step 4 Snit spidskål fint
  • Step 5 Kog de små kartofler i saltet vand (med mindre du har en rest kogte kartofler)
  • Step 6 Skyl og skær æblet i små tern
  • Step 7 Hak persille og bland det med spidskål
  • Step 8 Hæld saften fra ½ citron od over kålen
  • Step 9 Skær de kogte kartofler i små stykker
  • Step 10 Bland quinoa og spidskål og tilsæt kartoflerne samt æble i tern
  • Step 11 Skær den varmrøgede laks i mindre stykker og bland det i salaten
  • Step 12 Pynt med saltede mandler.


Relaterede Indlæg

Quinoasalat

Quinoasalat

Denne fyldige quinoasalat blev en slags tøm køleskabet salat. Selvom der ikke er kød i er den utroligt mættende grundet quinoa som blandt andet er spækket med proteiner.  Jeg er vild med at bage grøntsager/rodfrugter, tilsætte olie, hvidløg og krydderier, så giver det en virkelig […]

Quinoadeller med feta

Quinoadeller med feta

Disse quinoadeller med feta er resultatet af en rest quinoa jeg havde tilovers. Jeg har simpelthen så mange ideer til vegetariske frikadeller i øjeblikket, se for eksempel min opskrift på Broccolideller med quinoa, de er også rigtig skønne og et godt alternativ når menuen skal være […]



1 thoughts on “Måltidssalat med quinoa, laks, kål og kartofler”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *