Dette er en opskrift og en trin for trin guide til en nem og saftig flæskesteg med sprøde svær.
Dem som kender mig rigtig godt, de ved at jeg elsker flæskesteg.
For mig behøver flæskesteg ikke være ensbetydende med sovs og kartofler, selvfølgelig til jul, men en lækker flæskestegssandwich, flæskesteg på rugbrød eller saftige skiver af flæskesteg med en sprød og syrlig salat til er også rigtig godt.
En god dressing som passer godt til den sprøde kålsalat og skiver af flæskesteg er denne: Den lækreste cremefraiche dressing
Der findes helt sikkert hundrede sytten forskellige måder og gode råd til, hvordan man laver den perfekte flæskesteg. Jeg har selv afprøvet en del og er endt op med denne opskrift der virker for mig.
En flæskesteg skal forberedes og når man har gjort sit forarbejde, så gør ovnen resten.
Trin for trin
Jeg har lavet en guide til hvordan du kan få en nem og saftig flæskesteg med sprøde svær hver gang
- Det starter først og fremmest med at vælge en god steg
- Personligt går jeg altid efter en fritgående eller en økologisk flæskesteg
- Vælg en steg der er forholdsvis lige, det vil sige at den ikke er høj i den ene ende og lavere i den anden, så får du svært ved at få ensartede sprøde svær.
- Du kan med fordel gøre din steg klar dagen før og lade den stå på køl
- Når du pakker din steg ud (de er ofte vakuum pakkede) så dup sværene helt tørre med noget køkkenrulle
- Det vigtigste er at få salt MELLEM sværene! Det tager lidt tid ja, men det er så vigtigt hvis du vil have sprøde og boblende flæskesvær
- Herefter kan du stille stegen på køl indtil den skal tilberedes
- Se selve tilberedningen i ovn herunder i opskriften
Stegen skal ind i en kold ovn, jeg bruger altid varmluft.
Bemærk at det er en lille (og lav) flæskesteg jeg har lavet på dette billede – og du skal derfor beregne længere tilberedningstid ved en større steg. En tommelfingerregel er ½ time pr. ½ kg.
Bruger du stegetermometer skal stegen tages ud ved en temperatur på 65 grader. Temperaturen vil stige mens stegen hviler. Hvis du venter med at tage stegen ud på 70 grader, så risikerer du en tør steg.
Går det alligevel galt?!
Skulle det mod al forventning (hvis du følger mine råd) alligevel gå galt. Er dine flæskesvær stadig bløde når stegen er færdig? Så skal du gøre følgende:
- Tag flæskestegen ud af ovnen
- Skær hele sværen af
- Skær igennem sværen, så du har alle flæskesværene skilt ad
- kom dem på en bageplade og sæt den tilbage i ovnen, samme grader som før
- hold øje med dem, efter lidt tid er de dejlig sprøde
- Nu har du en saftig flæskesteg og lækre sprøde flæskesvær <3
For inspiration til lækre salater der passer skønt til en flæskesteg se disse opskrifter:
Sprød kålsalat med æble, selleri og valnødder
Nem og saftig flæskesteg med sprøde svær
Ingredienser
Fremgangsmåde
1 thoughts on “Nem og saftig flæskesteg med sprøde svær”