Denne opskrift på spidskålssalat med æble og saltede mandler er tæt på at være verdens nemmeste salat, med kun 4 ingredienser. Derudover er det også en af mine absolutte favoritter.
Spidskål kan, i min verden, bruges hele året rundt med forskellig topping og blandt med andre ingredienser der afspejler årstiden. Spidskål er så mild i smagen at det sagtens kan spises rent, måske i modsætning som andre kåltyper, for eksempel rødkål og grønkål som er meget grovere, både i tekstur og smag.
Spidskål og isvand
Kender du tricket med at komme kål i isvand?
Hvis svaret er nej, så læs godt med nu 🙂
Spidskål (samt andet kål og salatblade) bliver fuldstændig fantastisk sprødt af at ligge i isvand. Det er vigtigt, at det er isvand – med isterninger og altså iskoldt, ellers har det ikke den samme effekt.
Har du for eksempel et spidskål der har ligget og er blevet lidt trist og blødt i det. Så skær det ud og læg det i en skål med isvand i 10 minutter – herefter vil kålen være helt frisk, sprød og dejlig knasende.
Jeg kan virkelig anbefale at bruge saltede mandler i salater. I denne opskrift på spidskålssalat med æble og saltede mandler, giver de smag og crunch til konsistensen. Derudover er mandler super sunde (i moderate mængder) og indeholder en masse umættede fedtsyrer. Umættede fedtsyrer er det som de fleste kender som de sunde fedtsyrer eller det sunde fedt.
Har du mod på at lave dine egne Saltede mandler, så prøv endelig min opskrift. Det tager blot 20 minutter 🙂
Spidskålssalat med æble og saltede mandler
Ingredienser
- 1 spidskål
- 2 røde æbler
- 3 håndfulde saltede mandler
- Saften fra ½ citron
- 2 håndfulde isterninger
- Vand
Fremgangsmåde
- Step 1 Tag de yderste blade af spidskålet
- Step 2 Halver spidskål og skær stokken fra
- Step 3 Snit spidskålet fint med en kniv
- Step 4 Kom isterninger og vand i en skål
- Step 5 Hæld den snittede spidskål i skålen og lad det stå 10 min
- Step 6 Skyl æblerne og skær dem i tern
- Step 7 Hæld vandet fra spidskålen og
- Step 8 Kom spidskålen i en serveringsskål
- Step 9 Kom æblerne i og dryp med citronsaft
- Step 10 Pynt til sidst med de saltede mandler
3 thoughts on “Spidskålssalat med æble og saltede mandler”