Spidskålssalat med grønkål, æble og vinaigrette

Spidskålssalat med grønkål, æble og vinaigrette

Denne spidskålssalat med grønkål, æble og vinaigrette er endnu en af mine favoritsalater.

Jeg elsker simpelthen kombinationen af kål og æble, de går bare fantastisk godt sammen.

Både spidskål og grønkål falder lidt sammen når de blandes med dressingen, men salaten er stadig rigtig sprød og lækker.

Jeg kan virkelig anbefale, at lægge den snittede spidskål i iskoldt vand i en halv times tid, inden blandes med grønkål og dressing. Isvandet gør, at spidskålen bliver knasende sprød, du kan læse mere om det i denne opskrift Spidskålssalat med æble og saltede mandler.

Jeg bruger denne salat som tilbehør til alt. Om det er til en sammenkogt ret, med eller uden kød, fisk (gerne laks), kylling, en bøf, eller måske nogle lækre Kyllingefrikadeller med squash og timian… Eller måske til grillmad som årstiden lige nu rigtig indbyder til.

Den er super nem at lave og tager ingen tid. Især ikke, hvis du som jeg vælger at købe færdighakket grønkål – det er altså smart synes jeg.

Når jeg laver dressinger eller vigaigrette som her – bruger jeg altid en ravigotte sennep! Den giver en helt særlig smag, og anderledes end en almindelig sennep. Den kan købes i de fleste større supermarkeder, alternativt kan du bruge en honning-sennep.

Spidskålssalat med grønkål, æble og vinaigrette

15 maj, 2022
: 4
: 5 min
: 5 min
: 10 min

Af:

Ingredienser
  • Salat:
  • 300 g spidskål
  • 3 håndfulde hakket grønkål
  • 2 røde æbler
  • 50 g pinjekerner
  • Vinaigrette:
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1-2 spsk. hvid balsamico
  • 2 tsk. ravigotte sennep
  • 1 tsk. honning
Fremgangsmåde
  • Step 1 Snit spidskålet fint
  • Step 2 (jeg køber oftest hakket grønkål, så er jeg fri for selv at ordne det)
  • Step 3 Bruger du hele grønkålsblade, så nip det af stilkene og hak det
  • Step 4 Halver æblerne og skær kærnehuset fra, skær dem i tynde skiver
  • Step 5 Rist pinjekernerne på en varm tør pande indtil de får lidt farve
  • Step 6 Bland ingredienserne til vinaigretten sammen i en lille skål
  • Step 7 Rør godt indtil dressingen har samlet sig,
  • Step 8 Smag den til med evt. mere honning eller balsamico
  • Step 9 Bland spidskål og grønkål i en skål, tilsæt vinaigretten og kom æbler i
  • Step 10 Bland det sammen og anret salaten på et stort fad
  • Step 11 Pynt til sidst med de ristede pinjekerner.


Relaterede Indlæg

Spidskålssalat med æble og saltede mandler

Spidskålssalat med æble og saltede mandler

Denne opskrift på spidskålssalat med æble og saltede mandler er tæt på at være verdens nemmeste salat, med kun 4 ingredienser. Derudover er det også en af mine absolutte favoritter. Spidskål kan, i min verden, bruges hele året rundt med forskellig topping og blandt med […]

Spidskålssalat med pomelo og gomadip

Spidskålssalat med pomelo og gomadip

Denne spidskålssalat med pomelo og gomadip er lidt asiatisk inspireret og den smager helt fantastisk. Den lilla farve i det røde spidskålet sammen med de grønne edamame bønner ser simpelthen så indbydende ud, hvis du spørger mig – og så smager det ligeså godt. Jeg […]



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.