Spidskålssalat med persille, feta og rødløg

Spidskålssalat med persille, feta og rødløg

Denne opskrift på spidskålssalat med persille, feta og rødløg er en af mine go-to salater når det skal være nemt. Den smager skønt, den er utrolig simpel og så er den hurtig at bikse sammen.

Sprød spidskål

Jeg er vild med spidskål og jeg bruger det ofte – hele året rundt. Jeg er vild med den milde smag og den knasende sprødhed. Spidskål kan holde sig længe, men det kan godt have en tendens til at blive lidt slattent efter et par dage. Derfor bruger jeg altid mit trick med koldt vand på det snittede spidskål. Det får det til at blive knasende sprødt på ingen tid. Du kan også sætte det i køleskabet eller komme isterninger i vandet, så går det endnu hurtigere.  

Persille og spidskål smager fantastisk sammen og jeg bruger ofte persille i mine salater. Persille er en fantastisk krydderurt. Den kan dyrkes i bede eller i krukker på en altan eller i køkkenvinduet. Persille er blandt andet rigt på C-vitamin, jern, calcium og magnesium*

Syltede rødløg er noget jeg altid har i mit køleskab, det tager ingen tid at lave og så bruger jeg det til alt. Opskriften på mine syltede rødløg finder du her: Syltede rødløg

Jeg bruger min spidskålssalat med persille, feta og syltede rødløg som tilbehør til aftensmaden. Alt efter hvad jeg serverer salaten sammen, så laver jeg en dressing som passer til. Men personligt er jeg mest til salater uden for meget dressing på.

Hvis du vil have mere inspiration til gode salater med spidskål, så se endelig nogle af mine andre opskrifter her:

Nem spidskålssalat

Spidskålssalat med hytteostdressing

Spidskålssalat med æble og saltede mandler

Sommer coleslaw

 

*Kilde: https://frida.fooddata.dk/food/8?

Spidskålssalat med persille, feta og rødløg

25 juli, 2023
: 2
: 30 min
: 2 min
: 32 min

Af:

Ingredienser
  • 400 g spidskål
  • 1 bundt (70 g) kruspersille
  • 100 g feta
  • 50 g syltede rødløg*
Fremgangsmåde
  • Step 1 Snit spidskål fint og kom det i en skål
  • Step 2 Hæld iskoldt vand hen over det snittede spidskål
  • Step 3 Og lad det stå i 20-30 minutter
  • Step 4 Hæld vandet fra
  • Step 5 Skyl persille, hak det fint og bland det med spidskålen
  • Step 6 Smuldr fetaost henover og pynt med syltede rødløg.
  • Step 7 Salaten kan sagtens holde sig frisk i et par dage i køleskabet.
  • Step 8 *Se opskrift på syltede rødløg længere nede i opslaget.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *