Nem spidskålssalat

Nem spidskålssalat

En super lækker og nem spidskålssalat med pesto der passer til alt, hvis du spørger mig – og så indeholder den desuden kun tre ingredienser.

Jeg havde en rest pesto (se opskrift her Hjemmelavet persillepesto) som jeg vendte den sprøde spidskål i. Når spidskål vendes i pesto eller blot med citron og olie, så bliver kålen blød og falder lidt sammen. Har man ikke pesto stående, kan lidt frisk presset citron og en skvat olivenolie, salt og peber også bruges som en skøn dressing. 

De lynoptøede edamamebønner giver lidt struktur til spidskålssalaten. De er i øvrigt supersunde og edamamebønner indeholder oven i købet mange kostfibre og 11 gram protein pr. 100 gram.

Tilberedning af edamamebønner:

De fleste supermarkeder har efterhånden forkogte og bælgede edamamebønner. Det gør det super nemt for os forbrugere, da vi blot skal hælde kogende vand henover (ligesom frosne ærter).

Nem spidskålssalat

15 april, 2020
: 4
: 10 min

Af:

Ingredienser
  • 1 hoved spidskål
  • 2 spsk. pesto
  • 150 g frosne edamamebønner
  • Kogende vand
Fremgangsmåde
  • Step 1 Halver spidskålet, skær stokken fra
  • Step 2 Snit spidskålen fint med en kniv
  • Step 3 Kom det i en skål
  • Step 4 Rør pesto i
  • Step 5 Kom de frosne edamamebønner i en skål
  • Step 6 Kog vand og overhæld den kogende vand på bønnerne
  • Step 7 Lad dem stå i 2-3 min.
  • Step 8 Dryp bønnerne af og hæld dem i salaten

Relaterede Indlæg

Spidskålssalat med pomelo og gomadip

Spidskålssalat med pomelo og gomadip

Denne spidskålssalat med pomelo og gomadip er lidt asiatisk inspireret og den smager helt fantastisk. Den lilla farve i det røde spidskålet sammen med de grønne edamame bønner ser simpelthen så indbydende ud, hvis du spørger mig – og så smager det ligeså godt. Jeg […]

Spidskålssalat med hytteostdressing

Spidskålssalat med hytteostdressing

Denne opskrift på spidskålssalat med hytteostdressing er så skøn, den er perfekt til sommerens grill-aftenener, den er nem at lave og med få ingredienser. Lidt om hytteost Hytteost har et højt indhold af protein. Desuden har det et ret lavt fedtindhold som svinger fra 1-4 […]



1 thoughts on “Nem spidskålssalat”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *