Denne opskrift på cremet pikant kyllingekødsovs er virkelig skøn og så er den lavet på hakket kyllingekød. Der er masser af smag i, det er nemt at lave og så smager det helt fantastisk! Personligt synes jeg det er rart med et alternativ til den klassiske kødsovs lavet på hakket oksekød (se min opskrift her Pasta bolognese). Det er altid dejligt med lidt variation i de klassiske hverdagsretter. Herhjemme er denne ret i hvert tilfælde blevet en af vores favoritter.
Jeg serverer som regel pasta til, enten som spaghetti eller penne. Derudover får vi altid frisk revet parmesan ovenpå.
Hakket kyllingekød smager ikke af så meget i sig selv. Derfor bruger jeg både tomatpuré, rødvin og bouillon for at give sovsen en dybere og mere intens smag. Når jeg laver kødsovs lader jeg altid sovsen simre så længe det er muligt. Optimalt set gerne 3-4 timer. Det gør en ret stor forskel på smagen, så hvis man har tid, er det godt givet ud.
Til min cremet pikant kyllingekødsovs laver jeg ofte en lækker og sprød salat til, se for eksempel denne her: Spidskålssalat med æble og saltede mandler . Vil du spare lidt på pastaen, kan jeg anbefale at spise kødsovsen på en bund af sprød og frisk spidskål – jeg bytter simpelthen bare pastaen ud med spidskål.
Jeg er glad for at bruge pikant flødeost i min madlavning. Jeg synes det bidrager til en lækker cremet konsistens og smag. Mine andre opskrifter med pikant flødeost finder du her:
Stegt kyllingebryst i cremet pikant sauce
Cremet pikant kyllingekødsovs
Ingredienser
Fremgangsmåde