Hjemmelavede brødcroutoner

Hjemmelavede brødcroutoner

Hjemmelavede brødcroutoner er virkelig lækre. Har du aldrig lavet hjemmelavede croutoner, kan jeg varmt anbefale det, også mine Rugbrødscroutoner, de er også et stort hit. De er virkelig nemme at lave og du kan krydre dem med lige præcis de krydderier og krydderurter du kan lide.

Der er stor forskel på ovne. Nogle varmer bedre og hurtigere end andre. Prøv dig frem i forhold til hvor lang tid dine croutoner skal have, det kan altså variere ret meget.

Vi bruger meget croutoner herhjemme. Det er et MUST i suppe (som vi spiser relativt ofte…), de er gode som topping på salater og så elsker min søn at spise dem som en snack.

Madspildstip

Hjemmelavede brødcroutoner er også en fantastisk måde at få brugt sine brødrester. Kender du det at der altid er et lille stykke brød tilbage som er blevet tørt og kedeligt? Skær det ud og lav croutoner af det.

Har du en rest brød, men står ikke lige og skal bruge croutoner til noget. Så skær brødet i tern, kom dem i en frysepose/bøtte og frys dem ned. På denne måde har du altid brød til dine hjemmelavede croutoner 🙂

Hjemmelavede brødcroutoner

2 oktober, 2020
: 4
: 5 min
: 25 min
: 30 min

Af:

Ingredienser
  • 6-8 skiver godt daggammelt brød
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt
  • 1 nip hvidløgssalt (eller 1 fed hakket hvidløg)
  • Lidt frisk timian og rosemarin
  • Lidt tørret timian og rosemarin
Fremgangsmåde
  • Step 1 Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  • Step 2 Skær skiver af det daggamle brød
  • Step 3 skær skiverne i tern
  • Step 4 Kom dem på en bageplade med bagepapir på
  • Step 5 Tilsæt olie, salt, hvidløgssalt, friske og tørrede krydderurter
  • Step 6 Bland det godt
  • Step 7 Bag croutonerne i ovnen i ca. 20-30 minutter
  • Step 8 Rør i dem undervejs et par gange.


2 thoughts on “Hjemmelavede brødcroutoner”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *