Hjemmelavet granola

Hjemmelavet granola

Jeg elsker hjemmelavet granola! Og denne er min absolutte yndlings granola-opskrift. Den er så nem og tager næsten ingen tid at lave, maksimum 20 minutter. Jeg har altid alle ingredienserne i mine skabe, derfor er det noget jeg sagtens kan finde på at stå og lave en sen aften, så jeg har granola til min yoghurt næste morgen. 

Det er virelig nemt at riste sin hjemmelavet granola i ovnen. Det er hurtigt og du skal ikke være over den hele tiden, blot røre i den et par gange.

Ernærings-og sundhedsmæssigt er der kun fordele ved at lave sin egen hjemmelavede granola. Det müsli og granola som kan købes i supermarkeder er nemlig ofte skjulte sukkerbomber! De slår sig på at være sunde, men det er de sjældent… Netop derfor er der alt god grund til at lave den selv, så ved du hvad der er i.

Denne opskrift på hjemmelavet granola er ikke helt sukkerfri, da den indeholder honning. Men mængden af honning er lille, i forhold til mængden af sukker i granola som kan købes færdiglavet.

Når granolaen er hældt på glas eller i en anden lufttæt beholder, kan den sagtens holde sig 3-4 uger ved stuetemperatur.

Har du mod på at lave din egen granola, kan du også forsøge dig med min Rugbrødsmüsli med havregryn, den smager fantastisk og så er det en genial måde at bruge sine rugbrødsrester på. 

Granola

19 marts, 2020
: 1 glas

Af:

Ingredienser
  • 150 g grovvalsede havregryn
  • 3 spsk. kokosmel
  • 3 spsk. græskarkerner
  • 3 spsk. solsikkekerner
  • 3 spsk. lyse sesamfrø
  • 1 stor håndfuld mandler
  • 1 spsk. kanel
  • 2 spsk. honning
  • 1 håndfuld rosiner
Fremgangsmåde
  • Step 1 Hak mandlerne groft med en kniv
  • Step 2 Kom havregryn, hakkede mandler, frø, kerner i en skål Bland det sammen med kanel
  • Step 3 Hæld det hele i en bradepande med bagepapir på
  • Step 4 Bred granolaen ud så det ligger i et tyndt lag
  • Step 5 Hæld honning ud over og kom det i en var ovn
  • Step 6 180 grader varmluft i ca. 15 min.
  • Step 7 Du skal røre i det ca. tre gange undervejs
  • Step 8 Lad granolaen køle af, tilsæt rosinerne
  • Step 9 Hæld den på et lufttæt glas.


Relaterede Indlæg

Kyllingefrikadeller med squash og timian

Kyllingefrikadeller med squash og timian

Mine kyllingefrikadeller med squash og timian bliver altid spist med stor nydelse af både børn og voksne hjemme hos os. Jeg laver altid den samme opskrift – og jeg kan love, at den efterhånden er blevet gennemtestet adskillige gange de seneste år. Den revne squash […]

Sunde bananpandekager

Sunde bananpandekager

Disse nemme og super lækre og sunde bananpandekager smager helt fantastisk.   Der er kun 4 ingredienser i og det tager ikke mere end 20 min. fra du tager ingredienserne frem til pandekagerne er helt færdige. Mine sunde bananpandekager er helt uden mel, uden sukker, […]



2 thoughts on “Hjemmelavet granola”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *