Luksus waldorfsalat

Luksus waldorfsalat

Denne opskrift på luksus waldorfsalat er helt fantastisk. Dressingen er fløjlsblød og cremet, og de honningristede valnødder er prikken over i’et.

Jeg kalder denne waldorfsalat for luksus waldorfsalat fordi jeg bruger flødeskum i dressingen og honningristede valnødder. Når du rør dressingen sammen, er det vigtigt at cremefraiche først smages til med alle de andre ingredienser og så til sidst vendes flødeskummen i forsigtigt med en dejskraber. På den måde beholder du luften i flødeskummet og dressingen bliver luftig og lækker.

I mange år har jeg lavet waldorfsalat med denne opskrift: Waldorfsalat Men i år har jeg opgraderet den en smule.

Jeg er vild med det sprøde og friske bladselleri i denne salat og jeg synes den smager fantastisk sammen med and eller flæskesteg.

En frisk salat er et must til jul for mig og jeg veksler lidt i hvilken en jeg laver. Her er et par opskrifter på andre fantastiske julesalater:

Julesalat

Grønkålssalat med rødkål

Frisk rødkålssalat

Sprød kålsalat med æble, selleri og valnødder

Luksus waldorfsalat

12 december, 2024
: 4
: 10 min
: 10 min
: 20 min

Af:

Ingredienser
  • 1 bundt bladselleri
  • 2 røde æbler
  • ½ bakke røde stenfrie vindruer
  • Dressing:
  • 1 dl piskefløde
  • 2 dl cremefraiche 18%
  • 2 tsk. sukker
  • Salt og peber
  • Honningristede valnødder:
  • 1 dl valnøddekerner
  • 1 tsk. Smør
  • 1 spsk. Honning
Fremgangsmåde
  • Step 1 Skyl æbler, selleri og vindruer godt
  • Step 2 Skær æblerne i både og skær kernehuset fra
  • Step 3 Skær æblebådene i tern
  • Step 4 Skær det nederste fra på bladselleri stængerne
  • Step 5 Skær herefter stængerne i skiver
  • Step 6 Halver vindruerne
  • Step 7 Kom bladselleri, vindruer, æbler i en skål
  • Step 8 I en anden skål piskes fløden til flødeskum
  • Step 9 Bland cremefraiche med sukker, salt og peber og vend forsigtigt flødeskummen i (brug en dejskraber)
  • Step 10 Smag dressingen til med evt. mere salt/peber/sukker
  • Step 11 Bland dressingen med selleri, vindruer, æbler.
  • Step 12 Valnødder:
  • Step 13 Smelt smør på en pande, kom valnødder på og rist dem et par minutter
  • Step 14 Tilsæt honning og lad det smelte henover valnødderne.
  • Step 15 Tag dem af panden, lad dem køle af på et stykke bagepapir.
  • Step 16 Hak valnødderne og drys dem hen over waldorfsalaten.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *